Anerkendelse

På alle arbejdsplader er der mange meninger og interesser i spil. Det er helt naturligt og en forudsætning for en dynamisk arbejdsplads. Anerkendelse handler også om at acceptere at vi har forskellige værdier og meninger om tingene. Om at anerkende at der er konflikter.

Problemer er ikke bandlyst
Når man benytter sig af den anerkendende tilgang betyder det ikke at man lukker øjnene for problemerne, men i stedet for kun at tage udgangspunkt i problemer og tale om det man vi undgå – så tale om det man gerne vil have. På den måde kan man styrke og bygge videre på det der allerede fungerer.

Det vil også sige at man tager udgangspunkt i det man gerne vil have i stedet for det man helst vil undgå. Det må aldrig være ”forbudt” at tale om problemer.

Sproget er vigtigt
I den anerkendende tilgang er der fokus på åbenhed, dialog, relationer og historiefortælling. Der satses på at bruge et aktivt ordforråd for at sætte os i bedre stand til at handle.
I stedet for at sige, at vi ikke kan nå tingene, siger vi, at vi har valgt ikke at prioriterer dem. Forskellen er stor fordi det så ikke er omgivelserne, der presser en, men en selv der træffer beslutningen.

Thoesens model
Nogle gange er der behov for også at tale om det, der ikke fungerer. I de situationer kan man som supplement til den anerkendende tilgang bruge Thoesens model. Den indeholder et ”negativt” fokus for at opveje den ubalance, som ensidigt fokus på det det der virker kan give. 

I modellen går det negative altid gå hånd i hånd med det positive. Derfor skaber det ikke handlingslammelse men mulighed for udvikling at rette opmærksomheden på det, der ikke fungerer.

Muligheden for også at fokusere på det negative giver arbejdspladserne et rum til at sige fra og forholde sig kritisk. Dernæst giver det negative plads til, at forskelligheder kan udvikle sig i organisationen og være drivkraft for en dynamisk udvikling, når alle har mulighed for at udtrykke sig på deres egen måde.