Kortlægning
Kortlægning er ikke i sig selv en løsning på problemerne, men en start på deres løsning. Det er et vigtigt skridt fordi mudrede problembeskrivelse giver mudrede løsninger.
Inden I går i gang med at med en kortlægning, skal I finde ud af følgende:
- Hvilken proces I ønsker.
- Hvem der skal styre processen og følge op.
- Hvordan alle bliver involveret.
- Om I skal have ekstern hjælp.
Belastningstyper
Når I har gennemført kortlægningen, er det vigtigt at skelne mellem tre typer belastninger:
- Belastninger, man umiddelbart kan gå i gang med at ændre.
- Belastninger, der udspringer af den øverste ledelses beslutninger. I det offentlige kan det dreje sig om kommunen, men også om folketinget eller ministeriet.
- Belastninger, der ikke kan ændres, idet de hænger sammen med arbejdets karakter.
De lette
På en hospitalsafdeling kan man fx. umiddelbart gå i gang med at forbedre feedback fra ledelsen, konflikthåndteringen i afdelingen samt arbejdsdelingen mellem sekretærerne.
De sværere
Arbejdstidernes placering og arbejdsdelingen mellem læger og sygeplejersker kræver derimod ændringer i centrale aftaler.
De umulige
Endelig er der belastninger, som ingen kan ændre på. Det gælder for eksempel det forhold, at alvorligt syge mennesker kan udgøre en belastning, og at sygehuset nødvendigvis må være åbent døgnet rundt hele året. Mange arbejdspladser spilder store ressourcer, fordi man ikke har foretaget denne grundlæggende skelnen, før man går i gang med at diskutere eventuelle indsatser”(tsk).
Tredækkeren
Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (tidligere Arbejdsmiljøinstituttet) har udviklet tre spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø. I daglig tale går spørgeskemaerne samlet under navnet ”tredækkeren”.
De er lavet til forskellige målgrupper.
Senest revideret den 30. januar 2012
