Forside > Mobning > Styrkespillet > Erfaringer

Erfaringer med styrkespillet


Styrkespillet er siden 2004 blevet købt og brugt i en lang række børnehaver, skoler, social institutioner, sygehuse m.fl. Tilbagemeldingerne fra arbejdspladserne viser, at spillet er nemt og sjovt at spille, og at det er en nyttig ’dåseåbner’ til svære diskussioner om fx samarbejde, trivsel, konflikter og anerkendelse.

En medarbejder i en ældrepleje oplever det sådan:

”Spillet styrker sammenholdet, fordi alle kommer til orde. Det var uundgåeligt at tale om konkrete personer, fordi folk alligevel godt vidste, hvem det handlede om.”

 

Et redskab til feedback
En leder på en døgninstitution supplerer: ”Jeg tror, at vi vil være mere anerkendende over for hinanden. Jeg tror, vi vil få nemmere ved at få sagt, at nu har vi gjort noget godt – eller måske det modsatte. Det vil øge opmærksomheden på, hvad det er, vi gør i vores hverdag, og Styrkespillet har givet os et redskab til at give feedback til hinanden.”

 

Spillet tvinger deltagerne til at lægge vægt på positive udsagn og begreber.

 

Erfaringer fra børneområdet
Læs daglig arbejdsmiljøleder Mette Høgsbros erfaringer med at bruge spillet sammen med personalet i en børnehave.


Erfaringer fra ældreområdet
Læs leder Susanne Nielsens erfaringer med at bruge spillet på ældrecenteret Gyngemosegård, som var på vej ind i en større fusion.

 

Erfaringerne viser, at Styrkespillet også kan bruges af undervisere, kursusarrangører, arbejdsmiljøkonsulenter, udviklingskonsulenter og andre, som arbejder med at skabe dialog og udvikling i medarbejdergrupper og teams.

  




Senest revideret den 23. april 2012
Relaterede sider
Du kan købe spillet på arbejdsmiljøweb, hvor der også er en nærmere introduktion til spillet.
Moppefri zone



Mobbefri zone

Et værktøj til at forebygge mobning og til at skabe et bedre arbejdsklima på arbejdspladser i social- og sundhedssektoren.