Årsmøde om ledelse og forflytning
Der er stort fokus på arbejdsmiljø på offentlige arbejdspladser. Der bliver arbejdet med gode arbejdsstillinger, forflytning og psykisk arbejdsmiljø. Og der bliver lavet arbejdsmiljøpolitikker, kampagner og projekter.
Men hvordan får man i praksis prioriteret hensynet til arbejdsmiljøet i en travl hverdag?
Ny inspiration til ledere som vil skabe mere fokus på arbejdsmiljø i det daglige arbejde - også når der er travlt. Arrangementet afholdes onsdag den 2. til torsdag den 3. juni 2010 på Vejle Center Hotel.
Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundheds (BAR Sosu) Årsmøde om ledelse sætter fokus på:
- Hvilke metoder kan vi som ledere bruge, når vi vil skabe mere fokus på det fysiske og ergonomiske arbejdsmiljø i det daglige arbejde?
- Hvordan udvikler vi en kultur på arbejdspladsen, som hjælper medarbejderne til at passe bedre på sig selv og hinanden i hverdagen?
BAR SoSus Årsmøde om ledelse er for ledere fra social- og sundhedsområdet med direkte personaleansvar.
På Årsmødet får du:
- Inspiration til, hvad arbejdspladsen kan gøre for at få mere fokus på arbejdsmiljøet i det daglige arbejde, så I kan skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø og passe på kroppen i en travl hverdag.
- Lejlighed til at afprøve værktøjer og metoder, og til at overveje hvordan du som leder kan anvende dem på din egen arbejdsplads.
- Mulighed for at udveksle erfaringer med ledere fra andre arbejdspladser inden for social- og sundhedsområdet.
- Indblik i materialer og tilbud som kan støtte dit videre arbejde. Vi vil arbejde med emnerne gennem en blanding af fælles oplæg, afprøvning af metoder, debat og erfaringsudveksling.
Program og priser
Oversigt over aktiviteter og tidspunkter.
Elektronisk tilmelding
Tilmeldingsfristen er udløbet.
Senest revideret den 23. maj 2011