Træf om mening i arbejdet 2011 - opsamling
Her kan du hente og læse de oplæg, der blev afholdt på træffet.
Fokus på arbejdets kerne! v. Ole Sørensen, NFA
Hvordan sikre meningsfulde udviklingsprocesser, der understøtter medarbejderne professionelle integritet? Hvilke betydninger har mening i arbejdet i forhold til arbejdets kerne og på tilrettelæggelsen af sunde forandringsprocesser ud fra et arbejdsmiljøperspektiv.
Hent Ole Sørensens oplæg (powerpoint)
Hvordan kan du arbejde med meningsfuldhed? v. Henrik Adler, Udviklingskonsulenterne
Hvordan bruge dialog frem for overtalelse; at skabe retning frem for at stikke af, at give plads til det umiddelbart meningsløse frem for at undertrykke det, at arbejde konstruktivt med skepsis og, at skabe mening og ejerskab oven fra og neden fra i organisationen.
Hent Henrik Adlers oplæg (powerpoint)
Samarbejde med brugerne – konflikthåndtering og den gode relation. v. Julie Gredal og Ida Bering, Arbejdsmiljø København
Når samarbejdet med borgerne fungerer godt, er det kilde til arbejdsglæde og oplevelse af mening i arbejdet. Men når samarbejdet med borgerne bliver konfliktfyldt, belaster det arbejdsmiljøet. På workshoppen sætter vi fokus på hvordan arbejdspladsen kan blive bedre til at få øje på nye, fælles handlemuligheder som kan mindske konflikter og skabe et meningsfuldt samarbejde med brugerne.
Hent Julie og Idas oplæg (powerpoint)
Social kapital i Børn- og Unge og i Ældre- og Handicapforvaltningerne. v. Lasse Bengtsson, Odense Kommune
Hvilken betydningsfuld mening har det givet Odense kommune at arbejde med social kapital i praksis?
Og, hvordan har de centrale og lokale niveauer fundet
sammen og fået et nyt og styrket samarbejde til at fungere? Odense kommune er repræsenteret med erfaringer fra børn- og unge, samt ældre- og handicapområdet.
Hent Lasses oplæg (powerpoint)
Styr stressen uden om nedskæringerne. v. Monique Hartmann, Herlev Sygehus
Hver sygefraværsdag, der kan undgås, er en dag med flere hænder. Ressourcerne bliver færre, og det er nu vigtigere end nogensinde at passe på hinanden, inden stressen slår til. I workshoppen vises, hvordan du/I med korte målrettede indsatser kan holde fælles fokus på, hvordan tiden bruges optimalt.
Hent Moniques oplæg (word)
Tilsynsindsats 2011 i hjemmepleje og døgninstitutioner. v. Liselotte Nilsson og Anne Lise Hoffmann, Arbejdstilsynet
Hvordan forbedres det ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø? Og hvad kendetegner en nedslidningstruet branche?
Hent Liselotte og Anne Lises oplæg (powerpoint)
Gir det mening at arbejde med ledernes arbejdsmiljø? v. Lisette Jespersen, arbejds- og organisationspsykolog
Ja, det giver mening for lederne. Og finder lederne arbejdsglæde og energi i lederrollen, smitter det af på medarbejderne. Derfor er det lige så vigtigt at arbejdspladsens arbejdsmiljøaktører er med på at fokusere på arbejdsområdet ledelse. En god start kan være en leder- APV. En god fortsættelse er handlingsplanen, der fremmer ledernes arbejdsglæde. Det kan være gennem hjælp til netværksdannelse, coaching eller ved at se kritisk på balancen mellem arbejdsopgaver, tidsrammer og det at være klædt på til opgaven.
Hent Lisettes oplæg (powerpoint)
Ny lov – nye muligheder? v. Kirsten Precht, jurist, Arbejdstilsynet – Kontor for tilsyn og Jens Nørlem, PUF
Arbejdsmiljøloven er blevet ændret. En nyskabelse er den årlige drøftelse af det kommende års arbejdsmiljøarbejde. Hvad er hensigten bag denne nyskabelse, og hvilke muligheder giver det MED og arbejdsmiljøgrupperne?
Hent Jens oplæg (powerpoint)
Mening i arbejdet. v. Pernille Bottrup, Kubix og Annette Kamp, Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv, RUC
Mening i arbejdet har betydning for vores følelse af sammenhæng og kvalitet i arbejdet, for vores motivation og tilfredshed med arbejdet, for vores selvfølelse og identitet og for vores psykiske arbejdsmiljø. Og meningen i arbejdet er ofte i spil i forandringsprocesser. Men hvordan forstår og undersøger vi egentlig mening i arbejdet? Hvad er potentialerne i at fokusere netop på
mening i arbejdet? Og hvordan kan man arbejde frem
adrettet med mening? Det er nogle af de temaer vi vil diskutere i workshoppen. Udgangspunktet er et forskningsprojekt om mening i arbejdet i ældreplejen som vi gennemfører i samarbejde med to kommuner.
Hent Pernille og Annettes oplæg (powerpoint)
Senest revideret den 16. august 2011