Forside > Selvhjælp for ledere > APV for ledere > Case: Leder-APV

Leder-APV - et værktøj til bedre trivsel


APV bruges overalt for at kortlægge og udvikle medarbejdernes arbejdsmiljø. Men dit eget arbejdsmiljø som leder vil sjældent blive fuldt dækket ind af den generelle APV. Derfor har du brug for din egen leder-APV.

 

Som leder har du en særlig position, hvor dine arbejdsvilkår er påvirket af forhold, som ligger uden for din egen arbejdsplads: Af samspillet med dine egne chefer, dine lederkolleger og med hele den øvrige organisation. For at kunne arbejde systematisk med dit eget psykiske arbejdsmiljø har du derfor brug for at skabe overblik over dit arbejdsliv. Du har brug for en leder-APV.

 

Ledergruppens arbejdsmiljø
”Leder-APV er en metode, som kan bruges til at sætte fokus på netop ledernes psykiske arbejdsmiljø. Mens den generelle APV laves på den enkelte arbejdsplads, skal leder-APV’en laves af en ledergruppe med fælles arbejdsvilkår - og helst med den samme chef”, forklarer arbejdspsykolog Lisette Jespersen.

 

Hun har tidligere udviklet en metode til leder-APV for BUPL, som hun nu er ved at gøre generel, så den kan indgå som ét af de værktøjer, BAR Social & Sundhed udvikler i projektet ’Hjælp til selvhjælp for ledere’.

 

Erfaringer fra København
En af de ledere, der har benyttet metoden, er Tinna Erichsen, der leder daginstitutionen Midgård på Ydre Nørrebro i Københavns Kommune. Her gennemførte en gruppe af institutionsledere et fælles projekt med leder-APV i 2005. Hendes erfaringer er generelt positive:

 

”Det fælles arbejde med leder-APV’en har gjort os opmærksomme på, at mange problemer er fælles. Jeg er ikke den eneste, der føler hjernen koge, som mangler informationer, og som kæmpe med bureaukratiske procedurer”, siger hun.

 

”Samtidig fik vi skilt tingene ad i de problemstillinger, hvor vi selv kan handle på, og dem hvor den øverste ledelse skal ind over. Det var i sig selv været nyttigt og har været med til at mindste oplevelsen af stress”.

 

Noget er løst - andet er ikke
”Blandt de ting, vi faktisk har kunnet ændre, er en bedre håndtering af problemet med tomme pladser, som stressede mange af os, ligesom vi har forenklet en række bureaukratiske procedurer og fået bedre information om budgetter og økonomi”.

 

”Desværre er en del af de generelle problemer, som krævede forvaltningens medvirken, ikke blevet løst - måske fordi de er ’druknet’ i en række strukturændringer og personudskiftninger på lederplan”, fortsætter hun.

 

Opbakning fra toppen
Netop den øverste ledelses opbakning er nødvendig, hviis en leder-APv skal få fuld effekt, påpeger Lisette Jespersen.

 

”Selvfølgelig kan man som leder gøre meget selv, men det er klart, at rammerne om lederopgaven bliver sat af den samlede organisation og den øverste ledelse. Ligesom det er vigtigt for dine medarbejdere, at du er med til at gennemføre APV-processen på jeres arbejdsplads, er det vigtigt at din ledelse tager ansvar og aktiv del i at din og dine lederkollegaers APV”, siger hun.

 




Senest revideret den 23. april 2012
Relaterede sider

Læs mere om projektet

'Hjælp til selvhjælp' for ledere

Værktøjshæfte

/upload/arbejdsmiljoeweb/billeder/materialer/trivsel/ledertrivsel/apv.jpg



Dette hæfte giver dig metoder til at kortlægge og analysere dit eget arbejdsliv.

Download 'Lederens egen APV' »