Muligheder frem for begrænsninger

For mange år siden fandt jeg ud af, hvad det betyder for mig og mit arbejdsmiljø, at kunne se muligheder frem for begrænsninger - at kunne se muligheder også i øjeblikke, hvor man ikke tror det muligt!

Cykelvikarerne

Tilbage i 90’erne (altså 1990) arbejdede jeg som konsulent i en kommune. En række medarbejdere, som var tilknyttet forvaltningens støttepædagogkorps, havde flere gange givet udtryk for deres frustration over det at være ”cykelvikar”. En cykelvikar er en, der har skiftende arbejdssteder og som dermed kun i begrænset omfang har fast tilknytning til en arbejdsplads og kolleger. Cykelvikarerne er, om man så må sige, på ”gennemrejse” i de forskellige institutioner, de har opgaver i. Det var ikke kun medarbejderne men også de respektive institutionsledere, der ærgrede sig over disse ”gennemgangspersoner”.

Valget er dit – eller?

Min første indskydelse var, at medarbejderne, der var tilknyttet som støttepædagogkorps, jo selv havde valgt deres fag og arbejde, og hvis de – lidt groft sagt – ikke kunne lide røgen i bageriet, så måtte de jo søge nye udfordringer.

Men tanken kunne alligevel ikke slippe mig. Var det nu den rigtige holdning – var der ikke nogen muligheder, som vi ikke havde set? Jeg var i tvivl, så jeg indkaldte repræsentanter fra korpset til et møde, hvor vi sammen satte ord på de ønsker og behov, der var til stede.

Mulighed: Ny struktur

Historien ville, at der blev lavet en helt ny struktur på støtteområdet i den pågældende kommune. I stedet for det traditionelle støttekorps etableredes små specialgrupper med op til 6 børn og 2 fasttilknyttede medarbejdere fra det gamle støttekorps på udvalgte institutioner, som et forsøg. Tanken var, at man her kunne arbejde individuelt med det enkelte barn, den lille gruppe og sammen med de øvrige børn i institutionen.

Et columbusæg

Det korte og det lange er, at den nye ordning næsten blev et Columbusæg - altså en enkel og overraskende løsning på et tilsyneladende uløseligt problem: Da støttepædagogerne nu havde fast tilknytning til et bestemt sted, blev de gladere. Det viste sig også, at det medførte en bedre ressourceudnyttelse, og at politikerne var lykkelige, fordi nyordningen viste sig at være udgiftsneutral. I øvrigt er modellen blevet kopieret helt eller delvis i en række andre kommuner efterfølgende.

Moralen er…

… bl.a. at alle får det bedre ved at gå efter at finde muligheder og at dialog er et rigtig godt redskab til at komme videre i livet, både arbejdsmæssigt og privat…