Tag ansvar for den gode dialog

Af Ulla Blok Kristensen, Afdelingsleder, Hedebocentret   I mit daglige arbejde møder jeg mange aspekter af arbejdsmiljøet. Jeg er sikkerhedsleder på en større afdelingsopdelt institution med dag- og døgntilbud. Jeg er også afdelingsleder for min egen afdeling med i alt ni ansatte.

Arbejdspladsvurderinger, stressprotokollat og fraværspolitik er bare nogle tingene, der skal være i orden – alt sammen gode, nødvendige redskaber i forhold til at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø.

Men det er også min erfaring fra et mangeårigt job, som leder, at når det kommer til stykket, så ligger det helt store arbejde i det daglige møde med kollegaer og medarbejdere: Vi kan skabe nok så mange rammer og retningslinier for det gode psykiske arbejdsmiljø, men hvis vi kikser i den mellemmenneskelige relation, så skaber vi grobund for et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det skal vi som ledere vide. Vi skal tage ansvaret for det, som ikke lykkes, på os. Og det, der lykkes, skal vi glæde os over og dele ud af.

Jeg laver også fejl
I en travl hverdag med mange bolde i luften kan jeg ikke altid selv leve op til de idealer, jeg netop har skitseret. Så er jeg nødt til at stole på min egen oplevelse af, at her var noget, som jeg slap mindre godt fra. Når det sker, må jeg gå tilbage til min medarbejder og sige, at jeg har brug for at snakke mere med vedkommende om situationen, fordi jeg ikke ved, om jeg gjorde det godt nok. Jeg har endnu ikke mødt en medarbejder, som har sagt, at det vil hun/han ikke være med til.

Senest sad jeg på et afdelingsmøde og en medarbejder rejste en problemstilling vedr. en ung. Det var tydeligt, at vi kiksede i den efterfølgende kommunikation, og jeg kom til at svare på en træls måde. Det var også tydeligt i situationen, at det ikke var lige nu, jeg kunne gøre noget ved det. Det kunne jeg til gengæld efter mødet. Her fik jeg snakket med medarbejderen, og vi fik begge forklaret os for hinanden og på den måde bragt misforståelsen af vejen.

Jeg ved, at jeg efterfølgende ville have brugt tid på at spekulere over episoden, og det samme ville medarbejderen måske. Måske havde hun gået til en kollega og sagt ”lagde du mærke til, hvad der skete på vores afdelingsmøde?” osv. Nu kan hun stadig gå til sin kollega og sige det samme, men hun kan tilføje, at vi efterfølgende fik ryddet misforståelsen af vejen, og at det var rart.

Det personlige udgangspunkt
Dette er bare en lille episode fra en hverdag, hvor vi ser hinanden på skift. At gå hen til en medarbejder eller en kollega og tage en dialog efter en mindre god kommunikation kræver ikke hverken forkromede planer eller retningslinier. Det handler om at tage et personligt udgangspunkt og mærke efter, hvornår man ikke selv har det godt med en situation eller med en medarbejder, og så tage teten og tilbyde sig selv i forhold til at få talt sammen.

Ofte viser det sig, at det, der gik galt i dialogen, skyldtes noget helt andet end man troede. Det er trods alt bedre at bygge sine relationer på fælles viden end på antagelser.