Som ledende tandlæge skal jeg varetage to funktioner: Jeg skal dels være udøvende tandlæge og være leder over for mine medarbejdere. Patienterne tager meget af min tid, og det er derfor svært at få tid til at være en god leder. Det påvirker naturligvis mit arbejdsmiljø. Men små sedler, hvor jeg skriver alle de ting, jeg skal huske til personalemødet og et ansvarsfuldt personale hjælper mig i dagligdagen.

 

Dialog må vente

I dag var der en klinikassistent, der blev nødt til at tage telefonen midt i en behandling. Da hun kom tilbage fra telefonsamtalen, fortsatte hun arbejdet uden at vaske hænder. Det går naturligvis ikke i et fag som vores, hvor der er krav om en høj grad af hygiejne. Men i situationen kunne jeg ikke påpege det. Når der ligger en patient mellem os, ville jeg kompromittere både hende og mig selv ved at sige, at hun skal huske at vaske fingrene!

 

Derfor måtte jeg vente til patienten var gået.

 

Huskesedler før personalemøde

Men ofte kommer der en ny patient lige bagefter, og jeg må udsætte den direkte dialog igen. Derfor har jeg gjort det til en vane at notere alle disse små ting fra hverdagen på lapper af papir. Så samler jeg alle lapperne sammen, når vi nærmer os tiden for et personalemøde.

 

Det har vist sig at have en sidegevinst: Jeg kan lægge flere lapper (flere situationer) sammen og trække en overordnet problematik ud. På den måde kan vi tale om emnerne på et mere generelt niveau. I stedet for at trække situationen fra i dag frem med klinikassistenten, der glemte at vaske hænder, kan jeg lægge op til en mere generel diskussion om vores høje grad af hygiejne og om hvor vigtigt det er, at vi husker det. På den måde kommer jeg aldrig til at gå efter personerne men bolden/emnet.

 

Selvstændigt personale

Et andet forhold, der hjælper mig til at skabe rum for mig selv, er, når personalet selv tager initiativ og løser problemerne. Fx kommer der tit ’nødpatienter’, der måske har tabt en fyldning. Så sker det heldigvis ofte, at en af de andre behandlere tager patienten ind og servicerer vedkommende – uden at jeg bliver involveret og uden at jeg skal ødelægge min stramt tilrettelagte dag. Det giver mig rum til at udføre mit job.

 

Det kræver selvfølgelig en høj grad af tillid mellem mig og de andre ansatte. Det arbejder jeg konstant på at have i fokus, ligesom jeg øver mig i at blive bedre til at sige ’nej’, og lade andre tage over.