Appreciative Inquiry som tankegang
|
Af Elise Ljungmann, Daginstitutionsleder, Børnehuset Grønnebakken, Næstved
Med Appreciative Inquiry i baghovedet går jeg glad og opløftet på arbejde. Jeg bliver opløftet af, at jeg kan bruge AI til at fastholde et arbejdsliv og -miljø, hvor jeg har fokus på de gode historier og på de styrker, der er i personalegruppen. Mit arbejdsmiljø bliver i høj grad styrket i positiv retning analogt med medarbejdernes trivsel og faglige udvikling. |
|
|
Børnehuset Grønnebakken er en integreret daginstitution i Næstved Kommune med 24 0- til 3-årige og 61 3- til 6-årige børn. Der er ansat 20 medarbejdere: pædagogiske medhjælpere, pædagoger, studerende og rengøringspersonale.
Ønske om udvikling af egen ledelse
Efter rigtig mange år med ledelsesarbejde fik jeg en aha-oplevelse, der var med til at sætte fokus på mit gode arbejdsliv og –miljø.
Aha-oplevelsen kom i et akademi-lederuddannelsesforløb i Handelsskoleregi. Et forløb jeg selv havde valgt for bl.a. at undersøge hvad det var i min ledelse, der gjorde, at det fungerede godt og som endda gav mig energi til at læse sideløbende med et fuldtidsarbejde. Jeg valgte et andet uddannelsessted end et, der – i hvert fald for 6 år siden – almindeligvis blev frekventeret af pædagogiske ledere. Jeg havde et ønske om at dele og udvikle min ledelse med ledere fra det private arbejdsfelt for at prøve at åbne mig udadtil og undersøge de ledelsestendenser, der var på det private arbejdsmarked.
Fra jubelidioti til AI
I uddannelsesforløbet omkring organisationsudvikling blev jeg præsenteret for Appreciative Inquiry (AI) som udviklingsmetode. Det var en meget mærkelig oplevelse at dykke ned i filosofien omkring AI. For hvert ord jeg læste, blev det mere og mere klart for mig, at her var præcis den tænkning, der lå så dybt i mig, som en integreret del af min ledelsesstil og som fundament for mit menneskesyn. Min tvivl omkring egen formåen og hvad det var, der virkede, blev forvandlet fra tanker om hvorvidt jeg mon bare var en jubel-idiot til et fundament, der havde et navn, nemlig AI. Hvilken oplevelse!
AI som tænkning
Meget kort gengivet og i al enkelthed er AI såvel en tænkning som en decideret udviklingsmetode, der flytter fokus og dermed også energien fra en mangeltænkning til en ressourcetænkning. Det handler om at håbe og tro på, at tingene virker – at have et positivt forestillingsbillede. Og det handler om at lægge energi i at fortælle de positive historier enhver arbejdsplads har.
AI kan ledes tilbage til folkepsykologien, vi kender det fra forskellige effekter, som Pygmalion- og Rosenthaleffekten og indenfor medicinalforskningen som Placebo-effekten. Det bevidner, at det ikke er endnu et smart nyopfundet managementværktøj, der blot kan købes og bruges.
Jeg går opløftet på arbejde
I dagligdagen er AI som kultur og tænkning med til, at alle har fokus på de gode historier, på de styrker der er i personalegruppen og fokus på at fastholde dem, så energien ikke fortabes i fejlfinding og dermed problemløsningstænkning. AI er selvbekræftende og giver en masse synergi i organisationen og dermed positiv feedback til mig som leder, - en feedback der giver mig et overskud og en arbejdsglæde, som jeg igen kan formidle i et for mig konstruktivt samarbejde med såvel medarbejdere som øvrige interessenter.
Det er en utrolig stor glæde, at høre medarbejdere fortælle, at de er stolte af deres arbejdsplads og forældre, der overfor mig, tilkendegiver, at de har stor tilfredshed og som derved er med til at videreformidle den gode historie. Det giver mig en ballast til også, at kunne træffe de svære beslutninger og gennemføre de svære samtaler, der altid er en del af ledelsesarbejdet.
Det er med det afsæt, jeg hver dag går glad og opløftet på arbejde. Jeg bliver opløftet af medarbejdernes faglighed, der konstant udvikles og også af deres arbejdsglæde. Og jeg bliver opløftet, når jeg kan se, at jeg er med til at gøre en forskel.
AI i praksis
I andre mere strukturerede sammenhænge bruger jeg AI som metode til at opnå udvikling og forandringer. De gange jeg har ”konstrueret” AI som metodisk udgangspunkt – senest til en pædagogisk dag – er jeg gået hjem med en rigtig god selvfølelse og et ”YES - det virker”. Og når jeg siger virker, mener jeg, at det gør en personalegruppe aktive og reflekterende i forhold til udviklingstemaer. Det betyder, at jeg får succesoplevelser og dermed en egenoplevelse af et godt miljø, når jeg kan skabe rammen for udvikling.
På en pædagogisk dag var der et ønske om at videreudvikle temaet ”overgange”: Overgange fra hjem/dagpleje til vores institution, overgange fra vores egen vuggestue til børnehavegruppen, overgange fra børnehavegruppe til vores storegruppe (gruppe for de børn, der aldersmæssigt kan starte i skole) og overgange fra børnehave til skole.
Jeg gennemgik kort AI-processen, som er bygget op om en 4-D model. Det gør jeg i øvrigt altid for såvel at give medarbejderne et rids over procesdelen, men også for at jeg selv er helt klar på processen, og som sidegevinst medvirker det til min egen forankring af AI som metode.
4-D står for ordene: discovery, dream, design og destiny. Oversat er det en cirkulær proces med faserne: opdagelsesfasen, drømmefasen, designfasen og realiseringsfasen.
(Frit efter David Cooperrider og Suresh Srivastva)
På den pædagogiske dag satte vi i den første fase fokus på, hvad vi er rigtig gode til i de forskellige overgange, altså fokus på alle succeshistorierne. I drømmefasen er det tilladt, at drømme om alt det, vi kunne tænke os – hele tiden med temaoverskriften for øje. Allerede i arbejdet med de første faser fik jeg en super god mavefornemmelse. Det giver så meget energi og flow at høre hvordan den ene gode historie og erfaring efter den anden bliver italesat. Det fortsætter når drømmene får frit løb, og jeg erfarede, at der virkelig er frit spil i forhold til drømmeriet. Hen over design- og destiny faserne fortsatte min gode mavefornemmelse, da jeg kunne mærke, at jeg via metoden, selvfølgelig med den godt forankrede kultur, kunne være med til at udvikle et tema, så både processen og resultatet ”rykker”. Dette lille eksempel er kun et af mange temaer, der har været udsat for en AI-proces.
En af de ypperste motivationsfaktorer er anerkendelse og det får jeg i rigt mål, når jeg oplever, at mit lederskab bliver til følgeskab. For mig er det vigtigste af alt, at jeg kan se og mærke, at det virker, og at det ikke bliver en metode og en tænkning som teoretiseres, men som ligger helt implicit i min måde at tænke og arbejde på og som giver mig tro og håb på, at jeg gør en forskel. Det er for mig helt nødvendige forudsætninger for mit arbejdsmiljø i en travl og kompleks hverdag.
Senest revideret den 23. april 2012