Jeg har været ansat på en integreret institution fra institutionens opstart i 1984. Institutionen startede med at være en mindre aldersintegreret institution med fem ansatte og 25 børn i alderen 4-12 år i en tidligere lærerbolig ved den lokale skole. Institutionen er blevet udvidet over fire gange. Vi er nu 138 børn og 15-16 ansatte.

 

I 1999 besluttede byrådet efter en del debat og høringer blandt brugere og personale, at de integrerede daginstitutioner fra 3-12 år skulle nedlægges og i stedet fordeles ud på børnehaver og SFO’er, der skulle tilknyttes eller bo på skolerne.

 

Vores røde tråd var i fare

På min institution arbejdede vi meget med forældre- og familierelationer og den røde tråd i barnets liv (fra børnehave til og med fritidshjem). At nedlægge vores daginstitution var derfor en ret negativ beslutning for os - for det ville jo indebære, at vi ville miste muligheden for det tætte samarbejde om den røde tråd. Ved at splitte os op i to mindre institutioner, oplevede jeg, at det ville give institutionerne et mindre udviklingspotentiale – og dermed en fare for stagnation!

 

Udtalelsen

Jeg vidste, at jeg ville blive bedt om at vælge, hvilken stilling jeg eventuelt kunne ønske mig af de to mulige – børnehaven eller SFO’en. Det var et svært valg for mig, for jeg havde jo ikke tillid til den grundlæggende opsplitning. Jeg valgte derfor at søge væk og se mig om efter nye græsgange. Derfor bad jeg min daværende chef om en udtalelse.

 

I udtalelsen stod der, at institutionen var blevet opbygget og udvidet i takt med behovet i området ud fra mine grundlæggende ideer og tanker. Der stod, at jeg havde været god til at tænke i udfordringer frem for begrænsninger!

 

Det fik mig til at se, at jeg i denne proces havde brug for at fortsætte min tankegang, at fortsætte med at tænke positive tanker om den forandring, der skulle ske med min institution. Det job, jeg søgte, for at komme væk, fik jeg ikke, men inden jeg havde fået mit afslag derfra, var jeg i gang med at tænke i nye udfordringer!

 

Den nye røde tråd

Det gik nemlig op for mig, at i alle årene, hvor vi havde arbejdet fokuseret på den røde tråd, havde vi jo manglet skolen for at den røde tråd gik hele vejen fra børnehave til fritidshjem. Det kunne vi få med nu, hvis skolen ville have os og hvis vi kunne samarbejde i et ligeværdigt forhold.

 

Så i stedet for at gå min vej, valgte jeg at blive og søge at få indflydelse på både institutionens og min egen udvikling. Først talte jeg, som jeg altid har gjort, med personalet om min idé om at gå fælles med skolen omkring ledelse og bestyrelsesarbejdet. De syntes det var en god idé, men var bekymrede for, om vi ville kunne få et ben til jorden i samarbejdet. Jeg forstod deres bekymring, men argumenterede også for udviklingen i ideen. Vi ville jo få en skoleleder som øverste leder, hvilket ville give os mulighed for indsigt og indflydelse også i skoletanker. Der ville være nyt, som vi kunne lære af – blive mere tydelige og klare om egen faglighed set i forhold til lærerfagligheden. Derudfra ville vi så kunne byde ind med vores faglighed.

 

Jeg talte med skolelederen om vores idé/ tanker om et forpligtende samarbejde med fælles ledelse og bestyrelse. Hun var positiv og tog ideen med til pædagogisk rådsmøde ligesom vores respektive bestyrelser blev involveret og spurgt til råds.

 

Alle var enige om, at ideen kunne være god men havde også mange forbehold i forhold til egen virkelighed/faglighed.

 

På personaleplan blev der afholdt forskellige møder, hvor det var muligt at komme med alle positive og negative tanker. Samtidig holdt de to bestyrelser møder sammen og hver for sig, for at afklare deres for og imod tanker.

 

Efterfølgende udarbejdede vi en samlet projektbeskrivelse med tydelig afklaring af budgetfordeling og kompetenceplan.

 

Bestyrelserne fik også afklaret retningslinier for valg og valgbarhed. Det samlede projekt inkl. de faglige organisationers betænkeligheder blev indsendt til byrådet med anmodning om at arbejde med dette i en 4 års periode. Efter denne periode har vi fået endelig godkendt projektet og da dagplejen blev decentraliseret i kommunen, indgår denne nu også som en naturlig del i vores organisation.

 

Vi har stor forældretilfredshed bl.a. fordi vi som professionelle arbejder ud fra de samme værdier og retningslinier, men også fordi vi har formået at holde fast i at der er forskel på skole og fritid. Vi har i vores lokalområde formået at skabe en samlet institution fra 0–12 år.

 

Mit psykiske arbejdsmiljø

Når ovenstående forløb har været positivt for mit psykiske arbejdsmiljø, er det, fordi jeg undervejs på min måske stille men vedholdende facon, har oplevet at have:

• indflydelse - være med til at sætte dagsordenen!
• været på forkant og forberedt og have ”is i maven”.
• søgt udvikling og turdet tage en dialog frem mod en fusion.
• evne for skabe overblik gennem en struktur.
• at kunne holde fokus på det faglige – barnet i centrum og personalets trivsel og udvikling som en vigtig faktor.
• succes med at tænke i muligheder frem for begrænsning dvs. få fokus på det positive.

Ikke mindst har indflydelsen betydet, at jeg har været med til at skabe mit eget job.