Forside > Selvhjælp for ledere > Historiestafet > Tredje led > Familietid

Tid med familien


Af Maria Jensen 

indehaver af firmaet God Service-pleje 

 

Et forløb med en personlig coach hjalp Maria Jensen til at få retning på et meget stresset og kaotisk liv som virksomhedsejer. I dag kan hun holde fast i og ikke mindst afse tid til aktiviteter, som giver hende energi og glæde, der smitter af på arbejdslivet – bl.a. samvær med familien.

 
 

Jeg er indehaver af firmaet God Service-pleje, som er et privat plejefirma, der leverer praktisk hjælp efter frit valgsordningen, hjemmeserviceopgaver samt specialopgaver inden for børn- og ungeområdet og handicapområdet. Indtil medio august sidste år leverede jeg også plejedelen indenfor frit valg. Jeg havde således - på samme tidspunkt sidste år - 20 dagsruter, 5 aftenruter og 1 natrute kørende. I alt ca. 60 medarbejdere. Jeg var gået fra at have ca. 6 freelanceansatte til de ca. 60 på knap 3 måneder.

 

Den effektive personlige coach

Det siger sig selv, at jeg har haft – og stadig har – en særdeles travl hverdag. Der var mange bolde i luften, og store krav til mig som leder. Jeg var klar over, at hvis jeg ikke skulle brænde ud, havde jeg brug for at få nogle redskaber til mere effektiv ledelse, til mere målrettede arbejdsgange og til at få prioriteret tid til mig selv og min familie. Derfor tilmeldte jeg mig et kursusforløb med en personlig coach under overskriften ”Effektiv Personlig Produktivitet”.

 

Forløbet var koblet op på den hverdag jeg stod i, med de medarbejdere og vilkår jeg var og er underlagt.

Det var lavet som selvstudie, hvor jeg skulle lytte til lektioner, læse de samme lektioner og lave målskemaer, prioriteringer, praktiske øvelser i hverdagen og evalueringer mellem hvert møde. Der var egentligt ikke så meget revolutionerende i materialet, men det virkede, at der kom en til mig, og at jeg var forpligtet på at skulle have været igennem en personlig proces mellem møderne, og at det ikke kun var rettet mod mit arbejde men meget mod helheden – arbejde, helbred, motivation og udvikling, familie og mit sociale liv.

 

Ingen tid til mig selv eller min familie

Det stod hurtigt klart for mig, at alt skal være i balance for at man får succes med dit firma, og for at man føler sig tilfreds og ikke stresset - opbygger ny energi – kan skabe og være kreativ.

 

Men min hverdag var det modsatte: Jeg blev ofte forstyrret om natten, enten med noget jeg skulle stå op og håndtere rent praktisk selv (fx et nødkald eller morgenpleje hos en eller flere), eller med noget som skulle løses rent logistisk (oftest sygemeldinger hvor nattevagten ikke kunne se sig ud af at løse det – eller medarbejderen simpelthen ringede direkte til mig kl. 4 om morgenen for at melde sig syg). Hele dagen var en stor brandslukning. Der var konstant ændringer i programmet. Og jeg ville jo levere den kvalitet, jeg gerne ville kendes på: Omsorg med omtanke – og til tiden!

 

Om eftermiddagen – når aftenvagten var sendt af sted med alle de ændringer og forviklinger der kunne ligge deri – skulle jeg så til at tage mig af at udvikle firmaet, tænke strategi og medarbejderudvikling! Sende fakturaer, svare mails, samt håndtere opkald fra personale i vagt, personale der havde brug for support, samarbejdspartnere i øvrigt – og nå ja… Så var der lige det sidste hjemmeboende barn, der skulle have aftensmad og opmærksomhed. Han var 19 år og døde ikke af sult, hvis jeg ikke lige var hjemme kl. 18. Men når et teenagebarn fortæller dig, at nu gider han simpelthen ikke spise flere pizzaer, så har du nok sprunget for mange rigtige måltider over…

 

Det var mit ansvar

Det var mit ansvar, at alle vores borgere kom på toilettet, fik mad, drikke og medicin til tiden osv. Jeg har aldrig tidligere gjort mig afhængig af andre. Men jeg kunne umuligt være i fire hjem kl. 7 om morgenen, køre to aftenvagter og så lige tage nattevagten… Så jeg stod overfor mit livs sværeste valg: Skulle jeg lukke firmaet med konkurs eller skulle jeg omstrukturere og hvordan?!

 

Omlægning af firmaet

Jeg valgte det sidste og opsagde samarbejdet med fire kommuner på plejedelen, beholdt rengøringen og startede et vikarbureau. Jeg opsagde 27 fastansatte medarbejdere. En meget stor omlægning af firmaet, der indtil videre ser ud til at være bæredygtig.

 

Jeg har nu arbejdet med ovenstående kursus ca. et år – det var beregnet til at skulle forløbe over et halvt år, men med min situation trak det lidt ud…

 

Tre redskaber fra forløbet

Jeg fik bl.a. følgende tre redskaber med fra forløbet:

 

1. Prioritering af de daglige udfordringer – noter hver dag, hvad du skal nå i dag eller i morgen (hvis du gør det om aftenen). Du må kun notere 3 konkrete opgaver som skal nås, 3 for dig personligt, 3 for dit arbejde – Prøv! Det er faktisk ikke let!

 

2.Tag dig selv i ed, når du sætter et mål. Det vil sige, at du siger det højt overfor medarbejdere, familie eller andre, der er omkring dig. Ved at du siger det højt, forpligter du dig mere i forhold til at nå dit mål.

 

3. Vægt aftaler med dig selv og din familie lige så højt som andre opgaver. Det er svært, når det er blevet sådan, at du altid er på, altid forventes at tage din telefon, altid er klar til at tage de opgaver eller de byrder, ingen andre påtager sig frivilligt.

 

Kan også bruges i privatlivet

Som et eksempel på en succeshistorie, der direkte er afledt af at bruge ovenstående redskaber, vil jeg gerne fortælle, hvad jeg lige har oplevet:

 

Jeg har fire børn, der er voksne, og de tre er i faste forhold. Jeg har også en dejlig kæreste. Men er altså skilt fra børnenes far. Det er en svær opgave at samle alle, især til højtiderne, også selvom det for mig er underordnet om vi lige ses 1. juledag eller nytårsaften. For mig er det vigtigst, at vi alle prioriterer at afsætte en eftermiddag og aften til at være sammen. Derfor blev vores kombinerede jule- og påskefrokost til, at vi skulle samles en lørdag i april.

 

Det var aftalt med børn og kæreste ”for længst”, og alle glædede sig.

 

Jeg ville have, at de skulle mærke, at jeg prioriterede dem og vores aftale højt! Og at de oplevede, at jeg var afslappet og havde overskud til dem. Så jeg havde lagt en plan for, at det rent logistisk kunne lade sig gøre: Torsdag ville jeg handle ind, fredag lave al det, der kunne forberedes på forhånd og købe de småting, der evt. måtte mangle, lørdag skulle foregå i ro og hygge, nå at komme i bad og klæde om.

 

Jeg brugte redskabet ’at prioritere’

Jeg havde sørget for, at der var aflastning på kontoret, så de, der var tilbage, havde hjælp til at håndtere fredagens travlhed. Jeg har bl.a. ansat en kontorhjælp til at hjælpe mig med nogle af de administrative opgaver. Hende bad jeg også komme på arbejde denne fredag. Hun skulle varetage den store post med vikarbestillinger, så jeg kunne tage fra kontoret med god samvittighed.

 

Jeg brugte redskabet ’at sige det højt’

Fredag, dagen inden middagen, havde jeg sagt til de øvrige på kontoret, at jeg kørte kl. 11.30. Det var skrevet i kalenderen på kontoret, og selv om der opstod rigtig meget uforudset netop denne fredag, så fik jeg alligevel fastholdt min plan. Jeg havde to kunder, der skulle besøges fredag omkring middag og frem. Alligevel var jeg som planlagt kl. ca. 15 klar til at købe de sidste par småting og køre hjem og gå i gang med borddækning, blomster, hygge og mad. Havde ro med mig selv, og der var styr på det hele, inden jeg gik i seng, og sov med telefonen på lydløs og intet vækkeur. Hyggelig morgenmad, og god formiddag. De sidste forberedelser gled som de skulle.

 

Børnene kom mellem kl. 12 og 13 og vi havde en rigtig rar dag. De havde min fulde opmærksomhed, ingen telefon forstyrrede, og vi hyggede os alle til de sidste brød op kl. 23…med en ny aftale: Jeg sørger for aftensmad en gang om måneden på en hverdag, så kommer de, der kan, i det omfang de kan.

 

Godt privatliv giver energi

For mig er det at have et positivt samvær med de børn, du har sat i verden, selv om de er blevet voksne, det mest energiskabende og positive du kan foretage dig – og jeg mødte på arbejde mandag med overskud og virketrang.

 

Så input på privatfronten kan give overskud til det faglige, og til at tænke kreativt.


Senest revideret den 14. september 2009