Vild med coaching
|
Hanne Brusgaard Petersen, leder i Fysioterapien i Handicapsektoren, Nordjyllands Amt, er en af de ca. 30 ledere, der får coaching som led i BAR SoSus projekt om ledernes psykiske arbejdsmiljø.
Vi har spurgt Hanne Brusgaard Petersen, hvordan coaching kan styrke hende som person i en krævende omstillingsperiode:
|
|

|
”Jeg er leder i en organisation, der står for at skulle igennem en voldsom forandringsproces: Vi skal deles pga. strukturreformen. Jeg har arbejdet i mange år for at få den mest hensigtsmæssige organisation på vores område og arbejdet for at et godt psykisk arbejdsmiljø. For et par år siden faldt det hele så endeligt på plads, og vi fik den organisation, vi mener bedst kan betjene målgruppen. Men nu står vi overfor strukturreformen og hele bøtten skal vendes en gang til. Derfor tænkte jeg, at jeg måske kunne hente noget i coaching-forløbet, som jeg personligt kunne bruge”.
Hvad tænkte du, at du havde brug for?
”At finde min egen motivation til den nye arbejdssituation og at finde ud af, hvordan jeg bedst får motiveret mine medarbejdere”.
Hvordan kan coaching hjælpe dig med det?
”Vores afdeling skal splittes op og deles ud på seks kommuner og regionen. Vi står altså for at skulle bryde vaner, tænke nye tanker, se nye muligheder, sige farvel til gamle kolleger og goddag til nye osv. Og jeg tror, at coaching kan være et godt redskab til at hjælpe mig fagligt til at holde fokus på ’hvad vil jeg selv’ og ’hvad skal der til for at jeg har det godt i den her proces og på den nye arbejdsplads’.
”Men coaching kan også hjælpe mig organisatorisk til at finde ud af, hvordan vi overhovedet opretholder det gode psykiske arbejdsmiljø i denne proces. For vi vil jo støde på et utal af udfordringer, der bunder i forskellige måder at løse opgaverne på, på brug af forskellige værktøjer og på forskellige kulturer”.
Handler det også om at få skabt et rum til sparring for dig som leder?
”Ja! Men det handler i høj grad om at få sparring fra en ekstern. Jeg tror, man har brug for at have forskellige muligheder for sparring eller coaching. I min dagligdag har jeg fx en ledersparrings-gruppe, hvor jeg kan få sparring eller coaching på nogle af de udfordringer, jeg møder i min dagligdag”.
”Men det er også vigtigt at tale med folk ude fra, der ikke kender vores daglige arbejde og ikke er involveret i samme målgruppe. For en ekstern spørger en hel masse uden at være indforstået – en ekstern har ikke de filtre for øjnene, som vi, der sidder her til dagligt har”.
”Og så er det godt, at jeg ikke bliver præsenteret for gode råd. Jeg bliver i stedet sat i situationer, hvor jeg skal tænke over, hvad jeg skal og vil. Jeg bliver på en måde tvunget til at tænke over noget, som jeg ikke før har tænkt over – både fordi rummet ikke har været til disse tanker før, men også fordi coachens mange spørgsmål, gør at jeg ser tingene i et andet lys. Og her kan nye ideer opstå, ideer som bliver mine svar eller mine råd til mig selv. Ved selv at komme frem til løsningerne eller ideerne, får jeg et ejerskab for udviklingen, som jeg ikke ville have fået hvis jeg bare havde fået et råd”.
Så coachingen skaber rum til den nødvendige refleksion?
”Egentlig er det jo helt enkelt: Bare ved at man tidsfastsætter et coaching-møde skaber man plads til den refleksion, som det ellers er så svært at få passet ind i en travl hverdag. Vi ledere er ofte dårlige til at sætte fokus på vores egen refleksion over vores egne behov, mens vi er gode til at sørge for at skabe rum til alle andre medarbejdere kan gøre det”.
Senest revideret den 23. april 2012