Forside > Selvhjælp for ledere > Ledercoaching > Om coachingprojektet

Om coachingprojektet


I vinteren 2006 og foråret 2007 har 20 ledere i social- og sundhedssektoren fået coaching på deres lederrolle og konkrete problemstillinger i deres arbejde. Erfaringerne fra ledercoachingen indgår i de fire lederværktøjer, som er resultatet af projekt ’Hjælp til selvhjælp’.

 

De 20 deltagere i ledercoachingen er udvalgt blandt de 160, som i efteråret 2006 meldte sig til projektet. Lederne repræsenterer alle de vigtigste faggrupper i alle dele af social- og sundhedssektoren.

 

Erfaringer fra forløbet
Erfaringerne viser, at lederne er presset på flere områder:

  • Mange slås med krav om øget effektivitet, ressourcemangel og tidskrævende organisationsændringer. De har derfor svært ved at skaffe tid og overskud til at sikre deres egen trivsel og arbejdsglæde.
  • Mange ledere har svært ved at sige fra og bliver slugt af jobbet. De arbejder for længe, tager opgaver med hjem og har måske svært ved at uddelegere og prioritere opgaverne.
  • Især de yngre ledere savner gode rollemodeller og har svært ved at finde deres egne ben i lederrollen. Nye tider betyder nye krav, og de traditionelle opfattelser af god ledelse slår ikke altid til. Læs mere

Forløbet

5 ledere har fået et tilbud om at få følgeskab af en coach/konsulent en hel arbejdsdag. De 5 ledere er valgt, så de repræsenterer 4 forskellige hovedbrancher (sygehuse, ældreområdet, handicapomådet, samt børn- og ungeområdet).

 

15 ledere har fået tilbud om at få følgeskab af en coach/konsulent fra et par timer til ca. en halv dag. De 15 ledere er valgt, så de dækker flest mulige brancher og forskellige former for arbejdsorganisering og personaleledelse.

 

Hvilke emner arbejdes der med?

Coaching kan sætte fokus på lederens mange udfordringer og dilemmaer både i hele organisationen og i forhold til eget psykiske arbejdsmiljø. I coachingen kan lederen arbejde med udfordringer på flere niveauer. Fx samarbejdet med ledere på eget niveau, afdelingens udfordringer, personalets psykiske arbejdsmiljø, udefra kommende krav til afdeling, eller balancen mellem arbejdsliv og andet liv.

Ledercoachingen gennemføres af arbejds- og organisationspsykolog Lisette Jespersen.

Vild med coaching
Forløbet viser også, at ledercoaching kan være et nyttigt redskab for lederne. Læs fx Hanne Brusgaard Petersens positive erfaringer.

 

 




Senest revideret den 30. januar 2012
Mere information

Se deltagerne

Klik på kortet og se, hvem der har skrevet historier og modtaget ledercoaching.

 

~/media/Social og Sundhed/Psykisk/Materiale/Dig_og_medarbejderne/kort-foto.jpg.jpg

 

Inspiration til coaching

Hent PowerPoint præsentation om projektet og om principperne bag coaching.