Forside > Selvhjælp for ledere > Lederfrakken

Lederfrakken


~/media/Social og Sundhed/Psykisk/Illustrationer/Dine_medarbejdere/lederskabet-webc.jpg.jpg 

 

"Tag lederfrakken på" klæder dig på til lederrollen. Hæftet hjælper dig til at udfylde lederjobbet på godt og ondt og til at finde din personlige lederrolle. Du får ideer og metoder til at styrke din arbejdsglæde og modvirke de ting, som dræner din energi.

 

Læs også om at sætte grænser, om at beskytte privatlivet og om at blive en god rollemodel.

 


 


Du skal have nyeste version af Flash installeret!

Hent afspilleren HER!

Som leder skal  du være rollemodel, igangsætter og vejviser for dine medarbejdere – men ikke nødvendigvis venner med alle. Du skal have modet og viljen til at træde ind i lederrollen, både når det hele går godt, og når du skal træffe ubehagelige beslutninger.

 

Find din personlige rolle
Er du den spillende træner, som sætter rammer og lægger taktikken, men som også løber med på banen? Ikke for at konkurrere om en plads på holdet, men for at give sit personlige medspil.

 

Er du jongløren, der har mange bolde i luften på en gang, men som også har det sjovt? Som holder tungen lige i munden og kan lide at spille sammen med andre – kaste boldene til medarbejderne og stole på, at de griber dem.

 

Er du en landhusmor, som styrer husholdningen og gårdens regnskab med hård hånd og har styr på medhjælperne? Som har en gårdbutik, der skal passes, en urtehave der skal luges, og frugter der skal plukkes og fryses ned.

 

Er du leder af en væddeløbsbane, som sørger for, at vejen er god og målet tydeligt? Som sørger for de velforsynede pitstop, hvor kørerne kan hente energi og ressourcer. Men som lader deltagerne køre selv, og selv tage ansvar for, at vognene er køreklare.

 

Eller er det en helt anden metafor, som passer på dig?


Brug din ledergruppe
Erfaringen viser, at dine lederkolleger oplever mange af de samme udfordringer, problemer og frustrationer, som du selv. Sammen kan I finde en vej fremad.

  • Hvilke fordele er der ved at I sætter jeres psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen? Er der ulemper?
  • Hvilke barrierer forhindrer jer i at tage fat på opgaven? Hvordan kan barriererne fjernes?
  • Hvad skal der til for at det bliver en fælles opgave for jer – i din ledergruppe?
  • Hvad kan I hver især gøre for at styrke jeres eget psykiske arbejdsmiljø? Hvad kan I sammen gøre? Hvad skal gøres af den øverste ledelse eller arbejdspladsen som sådan?

Citat: »Jeg har arbejdet meget med at blive en synlig og nærværende leder. Derfor bruger jeg tid på at lytte og rådgive alle afdelingens medarbejdere og forskellige faggrupper om både personlige og faglige problemstillinger. Jeg arbejder meget, men jeg synes, det er sjovt! Det er en stor glæde for mig som leder at se, at afdelingen udvikler sig, og at vi er i front med den nyeste forskning og behandlingsteknik«.

Ledende overlæge Karsten Nielsen, Aalborg Sygehus.

 




Senest revideret den 30. januar 2012
Hent materiale