Supervision og kollegial feedback
Supervision og kollegial respons har en dokumenteret forebyggende effekt på stress og udbrændthed. Vi kan betragte det som en time out, hvor I drøfter tingene udelukkende på et professionelt, fagligt grundlag. [Ny version april 2010]
Vi elsker at snakke om vores fag, men der er meget stor forskel på at have en uformel snak og at have en professionel samtale om problemstillinger i dagligdagen.
Supervision er en vigtig faktor
Adskillige undersøgelser viser, at supervision på arbejdspladsen er den vigtigste faktor i forebyggelsen af stress hos personer, som arbejder med mennesker, fx i social- og sundhedssektoren. Det kan både være supervision fra en person udenfor arbejdspladsen og kollegial supervision. Effekten er den samme.
Formålet med dette værktøj er at give en teoretisk indsigt i behovet for kollegial supervision og indføre en model som kan anvendes på arbejdspladserne.
Processen kort
Processen i dette værktøj starter med et oplæg om supervision og stress. Oplægget følges af en øvelse om ”Den gode hjælp”.
Andet oplæg handler om selve supervisionsprocessen. Det følges af endnu et oplæg om ”Spilleregler og faldgrupper i kollegial supervision”. Processens sidste øvelse er et praksisforsøg, hvor alle prøver at øve supervisionsprocessen igennem.
Senest revideret den 30. januar 2012