Del: - -

Positiv historiefortælling i fokus på Danmarks tredje bedste arbejdsplads

På døgninstitutionen Møllehuset i Thisted er historiefortælling omdrejningspunkt for både det pædagogiske arbejde og det store fokus på arbejdsmiljø.

Af Sanne Maja Funch 

På Møllehuset i Thisted bor 14 børn og unge med betydelig og varig psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, mens ti andre hver dag kommer for at gå i skole. Her er "hele spektret" af handicappede børn, som arbejdsmiljørepræsentant Tina Bak forklarer: Multihandicappede børn, børn med svær autisme, men også en gruppe, der er forholdsvis velfungerende. 

Det er selvsagt et udfordrende sted at arbejde. Alligevel blev Møllehuset sidste år hædret for netop sit arbejdsmiljø med en tredjeplads i konkurrencen Danmarks Bedste Arbejdsplads i kategorien for mindre virksomheder. "Vi har altid haft et stort fokus på arbejdsmiljø, og det er en vigtig prioritering, hvis man vil komme helskindet ud af dette arbejde," forklarer Møllehusets leder Nina Overgaard Nielsen om indsatsen. 

Murstene i arbejdet med både børnene og arbejdsmiljøet er Møllehusets værdier: fællesskab, stolthed, respekt, troværdighed, retfærdighed. Desuden arbejder Møllehuset med det, de kalder den positive historiefortælling, og også her går pædagogik og arbejdsmiljø hånd i hånd.
"Værdierne er manualen for, hvordan vi arbejder og grundlaget for vores tilgang til både børnene og hinanden. Det kan lade sig gøre, fordi vi går meget systematisk til værks, selv om det er svært. Der er den positive historiefortælling en del af systematikken," siger Tina Bak.

Konfliktløsning med historier

Når det gælder de voksne, er den positive fortælling i centrum som en teknik til at sikre gode relationer medarbejderne imellem. Er der dårlig stemning renses luften på et møde, hvor medarbejderne genfortæller dagen, som de hver især oplevede den. Sammen forsøger leder og personale så at lave en ny fortælling om, hvordan dagen kunne være forløbet bedre.

Konflikter tolereres dårligt i Møllehuset: "De børn, vi passer, kan ikke forsvare sig selv. De skal ikke være bærere af folks frustrationer," fastslår Nina Overgaard Nielsen. Derfor får uoverensstemmelserne ikke lov til at blomstre her: "Jeg synes, medarbejderne er gode til at mærke selv og komme, hvis der er uro. Jeg har heller aldrig oplevet, at en medarbejder ikke vil deltage. Men de får heller ikke mulighed for det. For hvis der er knuder på arbejdsmiljøet, og vi ikke lever op til det, vi skal, så har vi jo problem, vi skal løse. Og her kan man ikke putte sig, hvis der er nogle ting. Det ved folk."

Pædagogik med livshistorien

Når det gælder børnene, arbejder Møllehuset blandt andet med den såkaldte kognitive sagsfremstilling. Her forsøges barnet forstået i kraft af sin historie, det vil sige det patchwork af diagnoser, indlæggelser, tidligere erfaringer og livsbetingelser i det hele taget, der nu danner udgangspunkt for barnets adfærd og reaktioner.

Tina Bak giver et eksempel med en pige, der kom til Møllehuset. Hun havde en adfærd med at hive i de voksne og blive aggressiv, når de afviste hende. Med sig havde pigen papirer, der indeholdt mange negative prædikater på grund af den vanskelige opførsel: Asocial, aggressiv, udadreagerende, svær.

I virkeligheden var pigens historie forklaringen på hendes adfærd. Hun havde intet sprog og var aldrig før blevet forstået, når hun prøvede at føre de voksne rundt ved at hive i dem – og bide eller slå, når de ikke ville med. I Møllehuset lod medarbejderne sig trække med rundt i en uge, til pigen havde åbnet hvert et skab i huset. Så faldt hun til ro.

På den måde giver historien "en brandgod forståelse af, hvilke børn, man har med at gøre, og hvorfor de reagerer, som de gør; deres mestringsstrategier," siger Tina Bak.

Andre værktøjer bruges lige meget på medarbejdere og børn. Det gælder for eksempel ressourceblomsten, en metode til at kortlægge den enkeltes ressourcer og skabe succeshistorier ved at fokusere på pædagogens eller barnets stærkeste sider.

Brodne kar

Et arbejdsmiljø med et begrænset antal konflikter smitter positivt af på de følsomme børn. Omvendt skaber en vellykket pædagogik oplagt et bedre arbejdsmiljø. Nina Overgaard Nielsen og Tina Bak griner en smule, da journalisten spørger, om idealerne aldrig kommer til kort i en hverdag, der både er krævende, og velsagtens indeholder konflikter, der ikke lader sig løse ved konstruktiv historiefortælling. I baggrunden skriger et barn, da Tina Bak svarer: "Vi arbejder i et svært felt, hvor vi rammes følelsesmæssigt, når vores børn er meget syge eller reagerer uhensigtsmæssigt. Men vi rammes ikke alle på én gang. Derfor mødes vi også hver dag og taler om, hvordan medarbejderne har haft det, og hvordan vi skal organisere os, så vi bliver klogere af det, der var svært," forklarer arbejdsmiljørepræsentanten om én metode til at sikre, at huset ikke koger over. 

Ved tungere problemstillinger tager Nina Overgaard Nielsen en omsorgssamtale og sætter de tiltag i værk, som er nødvendige: fridage, psykolog, ændringer i organiseringen. 

Og nok passer Møllehuset på sine medarbejdere. Men måske ligger en del af forklaringen på stedets succesfulde indsats med arbejdsmiljø også i det forhold, at lederen insisterer på professionalisme. Kommer det til sværdslag, vægter hun kerneydelsen over den enkelte ansatte. "Der er altid brodne kar. De overlever ikke her ret længe. Vi får løn for at passe meget svage borgere, og det er et ansvarsfuldt job. Tager jeg nogle i ikke at gøre det ud fra det, der er beskrevet, og ud fra de aftaler, der er, så er der ikke meget at komme efter," fastslår lederen. 


Senest revideret den 25. august 2020