Samfundet er indrettet til dagarbejde
Samfundet er indrettet til dagarbejde, og skiftarbejderen kan derfor have problemer med at følge undervisningen på en aftenskole, gå i teatret eller biografen eller deltage i forældremøder og andre arrangementer på børnenes skole eller i deres daginstitution.
Skiftarbejderen skal sove på andre tidspunkter af døgnet end resten af familien. Hun kan derfor have svært ved at leve op til de andre familiemedlemmers forventninger til, hvordan og hvor meget hun kan deltage i familielivet. Kontakten til venner og bekendte skal også indrettes efter de skæve arbejdstider, og det kræver ofte nøje planlægning.
Skiftarbejderen har altså ikke så stor frihed til at handle impulsivt, og hendes sociale liv bliver derfor snævret ind. I en undersøgelse angav 70 % af de, der arbejdede på aftenskift, utilfredshed med den mængde tid, de kunne være sammen med partneren. Det tilsvarende tal for folk på natskift var 60 % og for dagskift 45 %.
Arbejdstiden kan medvirke til stress
Aften- og natarbejde er ofte alene-arbejde, hvor der typisk er mindre kontakt med overordnede – og dermed mindre vejledning og supervision - end inden for normal arbejdstid. Skiftarbejdere klager også hyppigere end andre grupper over irritabilitet, rastløshed, tristhed, angst og nervøsitet.
Søvnproblemer og konflikter mellem familieliv og arbejdsliv kan for den enkelte virke så belastende, at de fører til stress. Det er muligvis en af de vigtige årsager til de konsekvenser, skiftarbejdet på længere sigt kan have for helbredet.
Fleksibiliteten er ikke entydig
Spørgsmålet om fleksibilitet i forhold til arbejdstiden er også en væsentlig potentiel påvirkning af det psykiske arbejdsmiljø. Fleksibilitet er nemlig et flertydigt begreb. For medarbejderen handler fleksibiliteten om, at arbejdstiden skal kunne lægges til rette på en måde, der tager hensyn til familieliv og fritid, f.eks. afhentning af børn i daginstitution og pasning af syge børn.
Her er det altså arbejdspladsen, der skal være fleksibel. For arbejdspladsen handler fleksibilitet om, at medarbejderne skal være fleksible, så vagtplanerne kan hænge sammen, f.eks. i forbindelse med sygdom. Man kan derfor groft sagt sige, at når arbejdspladsen er fleksibel, påvirker det medarbejdernes arbejdsmiljø positivt. Når arbejdspladsen kræver fleksibilitet af medarbejderne, er der risiko for, at det påvirker arbejdsmiljøet negativt.
Det føles mindre belastende, hvis det er frivilligt
Der er næppe nogen tvivl om, at det opleves mindre belastende at arbejde uden for normal arbejdstid, hvis det er noget, man selv har valgt, end hvis det er noget, man er blevet pålagt. De skæve arbejdstider kan ligefrem være valgt ud fra positive værdier: Familien kan undgå, at børn skal i daginstitution, hvis forældrene arbejder forskudt. Weekendarbejde medfører fridage på hverdage og dermed ofte en oplevelse af mere frihed og fritid.
På nogle kan det også spille positivt ind, at arbejdet om natten kan være mere frit og mindre overvåget. Den ekstra betaling i form af ulempetillæg giver også nogle mulighed for at gå ned på 3/4-tid. Andre får tid til et ekstra job.
Det er formentlig de mennesker, der oplever flest positive sider ved skiftarbejdet, der bliver påvirket mindst af det. Vi ved dog ikke noget om, hvorvidt den positive tilgang har nogen indflydelse på helbredet. Livsstil I et vist omfang bruger nattevagter cigaretter, mad, slik og sodavand til at holde sig vågne med. Den ændrede livsstil, skiftarbejde ofte medfører, kan også være med til at skade helbredet.
Du kan læse mere i publikationen Sunde arbejdsrytmer på godtarbejdsmiljø.