Af Mie Koustrup Sørensen
For rigtig mange ansatte i social- og sundhedssektoren kan det være svært at arbejde med borgernes seksualitet. Det er et emne, der er svært at arbejde med, fordi seksualitet er et personligt anliggende.
Åbenhed og dialogorienteret kultur
Selvom det er et personligt anliggende, må det erkendes, at nogle mennesker behøver hjælp og guidning, fx i sociale relationer og ditto normer, som vi andre tager for givet. Tina Nørregaard og Janne Liliendal, begge ansat som seksualvejledere på Hulegården i Brøndby, bliver ofte mødt med en berøringsangst, når de møder andre arbejdspladser
- Mange steder er der ikke en kultur for, at tale åbent om det at have en seksualitet. Når kulturen på arbejdspladsen er, at man ikke skal tage debatten om, hvordan man fx agerer blandt andre, så bliver seksualitet noget man taler om derhjemme, hvis da overhovedet. Der skal en åbenhed til, og både beboeren og de ansatte skal finde tryghed i den åbenhed, lyder det fra Tina Nørregaard.
Det handler i bund og grund om respekt for mennesker, og særligt mennesker, der ikke kan udtrykke sig, som vi andre gør. Når beboerne ikke kan udtrykke sig, afleder tanker og spørgsmål ofte frustrationer, som igen kan lede til, at man handler uhensigtsmæssigt i forhold til sine omgivelser. Derfor er det vigtigt, når der findes en åbenhed og skabes en kultur, hvor emnet seksualitet bliver behandlet professionelt og pædagogisk. Respekten opstår, når vi kan finde ud af at håndtere andres seksualitet, uanset hvor præferencerne opstår.
På bostedet Hulegården tæller det seksualpolitiske arbejde alt fra vejledning i parforhold til italesættelse og guidning i sociale normer, og seksualitet er sat på dagsordenen og formuleret i seksualpolitikkerne, som en hjælp til både beboere og ansatte. Tina Nørregaard fortsætter
- Ordet seksualpolitik kan skræmme nogen, fordi en uvidenhed får dem til at stille spørgsmålet: Handler det om, at jeg aktivt skal gøre noget? Seksualpolitikken er blot et seksualpædagogisk arbejdsredskab, og 90 procent af det at arbejde med andres seksualitet, handler også om fx at snakke om følelser, sociale regler og grænser. Det handler om, at åbne verden og mangfoldigheden op for beboerne, og det vækker stor trivsel, når der er fokus på, at give beboerne viden om det seksuelle landskab.
To hjerter, én dagsorden
Det er en helt grundlæggende del af arbejdet på Hulegården, at der skabes trygge rammer for beboerne, hvor deres individuelle behov på naturlig vis kan rummes, og hvor der er plads til forskellighed og udvikling. Udvikling handler også om, at beboerne selv får lov til, at formulere hvad det er for nogle behov, de har. Den røde seksualpolitik er således blevet til på baggrund af en række mande- og kvindegrupper med beboerne, hvor emnet seksualitet har været, og er, på dagsordenen. I grupperne er der åbenhed til at tale om, hvad beboerne føler de har brug for hjælp til. På baggrund af udsagn og udtrykte ønsker fra beboerne, blev udsagnene til en fælles opsamling: den røde seksualpolitik, Kald det kærlighed.
Grupperne afholdes også med det formål, både individuelt og på tværs, at lære beboerne om kroppen og sanser, og at gøre dem i stand til at håndtere deres egen seksualitet og omgangen med andre mennesker. Under overskrifterne ‘Jalousi’, ‘Sikker sex’, ‘Respekt’, ‘Lyst og glæde’ og ‘Etik’ har beboerne fået sat ord på, på hvilke områder de ansatte kan guide og skabe dialog om, hvordan man begår sig blandt andre, og hvordan man skal tackle sine egne behov.
Den grønne seksualpolitik er udarbejdet som en guideline til personalet. Sammen med en mappe med uddybende indhold har den det overordnede formål, at sikre et fagligt grundlag for arbejdet med seksualitet samt sikre, at de ansatte føler sig trygge og i stand til at tackle alt fra spørgsmål om seksualitet til guidning og håndtering af situationer, hvor personalet observerer en krænkelse eller anden uhensigtsmæssig adfærd.
Tina Nørregaard og Janne Liliendal, som begge er ansat på bostedet Hulegården, fungerer som sparringspartnere for de ansatte, når behovet opstår. Det kan fx være i situationer, hvor en ansat har brug for sparring til at tackle en situation, hvor en beboer forelsker sig i en medarbejder
- Kulturen blandt personalet er at vi taler om det, og så er det nemmere at komme igennem det fortæller Janne Liliendal, som er sexolog og pædagogisk rådgiver på Hulegården, og fortsætter Vi har et åbent grundlag og en kultur hvor dialog er vigtig. På Hulegården må de ansatte aldrig føle at det er deres egen person eller egen skyld. Der er aldrig nogen der må føle, at de udfører deres arbejde pædagogisk forkert. På Hulegården er det en fællesopgave at få vejledt beboeren og at lære dem hvilke sociale regler, der gælder for lyst og seksualitet og for udlevelsen af det.
- Der er jo ikke noget unaturligt i sådan en forelskelse, det der er vigtigt er, at hjælpe med at sætte ord på det, og efterfølgende rette forelskelsen et mere oplagt sted hen: Skal man finde en kæreste, hvor er det så en god idé at finde det? supplerer Tina Nørregaard.
En del af strategien bag seksualpolitikkerne er netop, at hjælpe beboerne til at aflede frustrationer og at få sat ord på, hvad der sker inde i dem, når de møder andre mennesker.
Når det handler om at rette opmærksomheden mod andre beboere er fælles beboerfester, med Lars Lilholt på anlægget, altid et hit
- Derfor var det også det mest oplagte at kalde den røde seksualpolitik, som er udarbejdet i samarbejde med beboerne, for netop ’Kald det kærlighed’!, siger Janne Liliendal, mens Tina Nørregaard smiler og erklærer sig enig.
Ingen succeser uden udfordringer
Selvom seksualitet har været på dagsordenen i mange år på Hulegården, møder de stadig enkelte udfordringer, som blot bekræfter Janne Liliendal og Tina Nørregaard i vigtigheden af de hjerteformede seksualpolitikker
- En af de udfordringer vi møder, er beboernes pårørende, fx forældre, som ofte kan have svært ved at se, hvorfor deres barn skal med i mande-/kvindegrupper. De kan have svært ved at forholde sig til, at deres voksne barn har en seksualitet, som skal udleves. Her er det røde hjerte et rigtig vigtigt redskab, som kan give indblik og forståelse hos de pårørende, dels for at alle mennesker har en seksualitet, men også for at beboerne gør sig nogle overvejelser, som det er vigtigt at sætte fokus på, for at hjælpe dem, fortæller Janne Liliendal, og fortsætter
- En anden udfordring kan være, at selv når vi arbejder med en vision om, at være åbne og fordomsfrie, så støder vi nogle gange på emner og spørgsmål fra beboerne, som ligger meget fjernt fra de ansattes egne normer. Her handler det om at træde et skridt tilbage fra egen forståelse af, hvordan man skal leve, og i stedet have en konstruktiv tilgang til beboerens behov.
- Og så er det jo yderst vigtigt med den grønne seksualpolitik, der foreskriver at vi skal gå ind til emnet med et åbent sind: man kan ikke sige nej til at arbejde med emnet, men der kan sagtens være opgaver man har mere eller mindre lyst til at hjælpe med at løse - og det skal der også være plads til! Det handler igen om respekt, for både beboer og personale, lyder det afslutningsvis fra Tina Nørregaard.
3 råd til arbejdet med seksualitet
Med mange års erfaring inden for emnet sender Janne Liliendal og Tina Nørregaard her tre råd videre til andre, der ønsker at sætte et fagligt og professionelt fokus på arbejdet med beboernes seksualitet:
- Det er et emne der skal prioriteres, af såvel ledelse som de medarbejdere, der hver dag er i kontakt med beboerne. Ledelsen skal give grønt lys til uddannelse af personale.
- Som minimum kan 1-2 personer sikre, at arbejdet med borgernes seksualitet implementeres i den daglige pædagogiske praksis. På Hulegården har vi et seksualvejlederteam, der sikrer dette. Yderligere benyttes vi (Tina og Janne, red.) også ved faglig sparring til vores kollegaer, hvor der er udfordringer/problemstillinger af seksuel karaktér, som skal løses.
- Udarbejde seksualpolitikker på baggrund af beboeres ønsker og behov samt en politik, der giver de ansatte et fælles ståsted og redskaber til at arbejde fagligt og pædagogisk med seksualitet, og med respekt for beboernes udtrykte behov og ønsker.
Den grønne seksualpolitik for medarbejdere henviser i øvrigt til Socialstyrelsens håndbog om arbejdet med handicap og seksualitet, som findes på Socialstyrelsens hjemmeside.