Del: - -

Påskequiz: Vil du hjælpe påskeharen?

Før påskeharen kunne dele påskeæg ud i år, var der en række udfordringer med arbejdsmiljøet, som skulle løses på æggefabrikken.

 Vi har modtaget i alt 1.838 besvarelser - men der er kun én heldig vinder.



Et stort tillykke til vinderen af årets påskequiz

---- Mette Simonsen, ernæringskonsulent i Fredericia Kommune ----

 Vi har sendt en lækker påskekurv til Mette, som hun kan nyde i påsken.  



I årets påskequiz skulle I svare på følgende spørgsmål:

Påskeharen er taget på konference for at lære mere om påskeæg. Det betyder at han er væk fra æggefabrikken. Mens han er væk bekymrer han sig meget for, om de små harekillinger kan klare opgaverne derhjemme. Hvad kunne hjælpe påskeharen?

 - At han løbende udveksler mails med den driftansvarlige på fabrikken, så påskeharen kan koordinere driften fra konferencen.

 - At påskeharen sætter sig ned og taler med sine medarbejdere omkring tillid og uddelegering af ansvar. De går i gang med at arbejde med social kapital, og aftaler hvem der gør hvad.

 - Påskeharen tager tidligt hjem fra konferencen for at sørge for at opgaverne bliver løst ordentligt.

Påskeharen har fået ekstra mange kuld harekillinger i år, men på æggefabrikken har de ikke talt om den gode modtagelse. Hvordan kan påskeharen tage godt imod de nye harekillinger?

 - Påskeharen vælger at være passiv og tænker, at de nye harekillinger med tiden nok selv skal komme ind i de nye arbejdsopgaver.

 - Påskeharen vælger sammen med sin tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant at udfærdige nogle retningslinjer for, hvordan de modtager nye medarbejdere på fabrikken.

 - Påskeharen lader helt være med at tage nye kuld harekillinger for en stund.

Påskeharen bliver ofte forstyrret i sit arbejde af de mange børn, som vil have et påskeæg! Forstyrrelserne i arbejdet er med til at stresse påskeharen. Hvad kan han gøre for at få et bedre flow i sit arbejde? 

 - Snakke med børnene og de andre på arbejdet om, hvordan man kan sige fra på en konstruktiv måde.

 - Nedlægge produktionen af påskeæg indtil børnene stopper med at afbryde påskeharen.

 - Påskeharen kunne ansætte en ekstra sekretær, der kan varetage børnenes utålmodighed.

Sidste år var tonen op til påske lidt hård mellem medarbejderne på æggefabrikken, fordi der var så travlt. Påskeharen vil i år gerne arbejde med den hårde tone, men han har ingen ideer til hvad han skal gøre. 

 - Påskeharen kan fyre de harekillinger, som han ikke kan lide. Dét er ægløsningen.

 - Påskeharen kan indkøbe nye høreværn til at forhindre, at den dårlige tone bliver hørt.

 - Påskeharen kan forsøge at være mere åben, og arbejde med den gensidige respekt på fabrikken. Harekillingerne skal inddrages i dette, da det er alles pligt at opføre sig ordentligt og medvirke til den gode tone.

Stampe, som er arbejdsmiljørepræsentant, synes at der mangler nogle klare rammer, omkring hvordan de skal håndtere stress på æggefabrikken. Sammen med tillidsrepræsentant Henrik Hare indkalder han påskeharen til et møde omkring, hvad de kan stille op?

 - De kan arbejde med en fælles stresspolitik sammen med påskeharen. Det er et vigtigt redskab for ledere og medarbejdere til at forebygge stress.

 - De kan bede alle medarbejdere om at lave deres egne retningslinjer. Man behøver ikke at rette sig efter de andres.

 - Stampe og Henrik behøver ikke at gøre noget. Påskeharen kan bare tvinge alle til at følge den stresspolitik han nu vælger at have.


Senest revideret den 25. august 2020