Anerkendelse og psykisk arbejdsmiljø?

 

"Problemer har der været nok af i mit liv. Men de fleste af dem blev ikke til noget", Mark Twain.

Sproget skaber arbejdsmiljø

Hvorfor har du ikke...? Skulle du ikke have...? Han kan aldrig...!

De spørgsmål vi stiller og den måde vi taler med hinanden er med til at skabe vores sociale virkelighed og har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Anerkendelse er en vigtig brik for vores samtaleform og vores relationer på arbejdet. Anerkendelse handler ikke om at rose, men om at respektere hinanden og have en ligeværdig dialog. I rosen vurderer vi. Det gør vi ikke med anerkendelse. Der forsøger vi at undgå at nedgøre andres synspunkter og arbejder med at acceptere og respekterer forskellige synspunkter. Aktiv lytten og åbne spørgsmål nogle af de vigtige ingredienser i et anerkendende sprog. De er med til at skabe engagement og nysgerrighed fx Hvad fungerer særlig godt i samarbejdet? Hvornår oplever I klarhed over arbejdet?

At arbejde målrettet med et mere anerkendende sprog kan betyde at vi skal forlade de meget kritiserende spørgsmål, som de fleste af os er ret gode til. Når vi stiller de kritiserende spørgsmål betyder det ofte at kolleger går i forsvar eller føler skyld. Og det kan have en negativ effekt på samarbejdsklimaet. Det er ikke ensbetydende med at vi forlader at løse vores problemer, men at vores tilgang at skabe forandring er anderledes.

At sætte fokus på det, der virker

Når vi arbejder med den anerkendende tilgang sætter vi også fokus på det der virker og det, vi gerne vil opnå. Ikke kun det vi gerne vil undgå. Vi bruger særlige spørgsmål og måder at tale sammen og handle på. I et forløb med den konkrete opgave på arbejdet, kan vi fx spørge om:

• Hvilket forløb er gået allerbedst hos os (i forhold til vores mål)?
• Hvilket forløb er gået mindre godt?
• Hvad skal der til, for at vi får endnu flere gode forløb? 
• Er der noget vi skal gøre mere af, og mindre af?

I den proces, vi sætter i gang fokuserer I på ressourcer, værdier og ønsker ved at

• Finde succeserne, det vi kan være stolte af.
• Skabe billeder af den fremtid, vi ønsker os.
• Skabe fælles billeder af en opnåelig fremtid.
• Sætte processer i gang for at virkeliggøre fremtidsbilledet.

Der er ikke tale om en mirakelkur, men om at arbejdspladsen koncentrerer sig om det der virker. Om at skærpe fokus med udgangspunkt alles stemmer og de fælles ønsker til fremtiden. På den måde kan ny viden om arbejdspladsen komme frem – og dermed nye handlemuligheder.

Vi er ikke på bar bund
Hvordan virker det så? Erhvervspsykolog Maja Loua Haslebo fremhæver værdien af den gode stemning og de nyttige erfaringer ved en anerkendende tilgang: "Det som er så anderledes er blandt andet den gode og løftede stemning. Den kommer af at fokusere på alt det gode, som arbejdspladsen allerede har udrettet. Det giver stolthed ved arbejdet. Når vi bygger videre på de nyttige erfaringer vi har i forvejen giver det en faglig og professionel stolthed. Arbejdspladsen har til sammen en lang række kompetencer og nyttige erfaringer; den er aldrig på bar bund. Når vi ser på og taler om det, vi udretter sammen og ikke bare hver for sig, skaber det desuden et stærkere arbejdsfællesskab. God stemning, professionel stolthed, indblik i kompetencer og nyttige erfaringer samt en stærk fællesskabsfølelse er centralt for det gode psykiske arbejdsmiljø."

Fortæl historier
En metode som kan bruges på forskellig vis som led i anerkendende samarbejdsudvikling er historiefortælling. At fortælle en historie om et forløb på arbejdet er både en måde at del sine erfaringer med andre på – og selv bliver klogere. En historie kan underholde, bevæge og informere på én og samme tid. Den gode historie (som godt må handle om problemer, der håndteres) kan fx fortælles på personalemøder.

"Vi fortæller alle sammen historier – hele tiden. Vores historier er med til at skabe mening, få tingene til at falde på plads og give retning for anerkendende adfærd. Det kan ske, at denne naturlige historiefortæl­ling stivner, i det man kan kalde brokkehistorier" beskriver Charlotte Dalsgaard, konsulent for BAR SoSu's projekt, "Et sundt arbejdsliv". Det ser hun som et tegn på, at der er brug for, at medarbejdere og ledelse afsætter mere tid til at bevæge samarbejdet, samtaler og historier i en mere anerkendende retning "Anerkendende historiefortælling fx på personale- og teammøder er blot en af ud af mange måder, hvorpå arbejdspladser kan arbejde systematisk med at skabe denne bevægelse og få integreret livgivende historier som en del af hverdagens rutiner".

Find håndbog i historiefortælling her

Kig evt. også i "Anerkendende Toner", BAR FOKA, bl.a. om personalemøder med den gode historie her

Hvorfor al den anerkendelse?
Allerede i 2002 gik BAR SoSu i gang med at undersøge, hvordan psykisk arbejdsmiljø og anerkendende kommunikation kunne hænge sammen. Vi var nysgerrige efter nye metoder til både at udvikle arbejdsmiljøet og kvaliteten i kerneydelsen på, og forsøgte os med den anerkendende tilgang. Det blev prøvet af på 12 arbejdspladser (dag- og døgninstitutioner, ældreplejen, sygehuse og praktiserende læger) som har indhøstet mage erfaringer og resultater.

Henvisninger
Vi har samlet en masse værktøjer og ideer til at arbejde med et anerkendende sprog her

Spørg igen og 'Både Og'
Her kan du læse de 20 eksempler på brug i hverdagen fra de 12 arbejdspladser i hæftet Spørg igen, samt de 12 arbejdspladsers resultater og erfaringer med at arbejde i et længere forløb i 'Både Og'

Begge hæfter kan findes her

Test dine anerkendende talenter på her

Læs om værdsættende APV og hvordan I kan skille små og store problemer fra hinanden, i værktøj nr. 3 fra serien
"vi finder os ikke i stress"

Charlotte Dalsgaard, Udviklings- og ledelseskonsulent, er direktør i Harbohus og forfatter til en lang række bøger og artikler om Anerkendelse og Værdsættende samtale.

Maja Loua Haslebo, cand. psych., organisationskonsulent i Haslebo & Partnere og forfatter til flere bøger om anerkendende udforskning og etik i ledelse og organisationsudvikling.