Forside > Særlige temaer > Stress

Stress


 Stress


I december er der mange ting der skal nås, og det kan godt give pres på – med mange krav både på arbejdet og på privatfronten. Der giver os anledning til et aktuelt tema om forebyggelse af stress. Får I fx prioriteret opgaverne rigtigt? Hvis ikke var det måske noget at tage fat på næste år...


Otte værktøjer mod stress - små koncentrerede forløb

BAR SoSu har udviklet 8 stressværktøjer. Hvert værktøjer er formet, så de fylder et personalemøde eller en halv temadag. Filosofien er at lave små, koncentrerede forløb som er lette at komme i gang med.


Kan og Skal-opgaver

Kan og Skal-værktøjet kan bruges til at vi bliver enige om, hvad vi SKAL nå, for at blive tilfredse med vores arbejde. Når vi bliver enige om skal-kravene, kommer der en ro i hverdagen, fordi vi er sikre på, at vi har fokus det rigtige sted. Det er ikke sikkert, at vi når alt det, vi gerne ville, men når det, vi er blevet enige om er det vigtigste. Processen går ud på at I i fællesskab deler arbejdskravene op i to grupper: Skal-krav og Kan-krav.

  • Skal-krav er kerneydelsen.
  • Kan-krav er det, I KAN lave, hvis der er tid til det.

Find Kan og skal-værktøjet her.

 

Værktøjet sætter fokus på, at I bruger jeres tid rigtigt og samtidig får I mulighed for med god samvittighed at prioritere bestemte opgaver fra i travle perioder. Det forebygger stress, at I gør det i fællesskab. På den måde er det ikke kun op til den enkelte at træffe valgene i hverdagen.

Sig nej, pyt eller hjælp – find din personlige strategi mod stress

Værktøjet "Personlige strategier mod stress" beskriver en række strategier, som kan give jer en mere realistisk opfattelse af de krav, I møder på arbejdet, og af hvor gode I er til at mestre dem. Lær at sige nej eller pyt til de opgaver i har i løbet af en arbejdsdag eller bed andre om hjælp. Læs mere om hvordan I lærer at sige nej, pyt eller hjælp.

Find alle stressværktøjerne her.

Køge Kommune – vil forebygge fravær og fremme sundhed

Køge kommune har som politisk mål i 2008 at sætte fokus den sunde arbejdsplads og forebygge sygefravær. Som en af strategierne på dagtilbudsområdet har vi valgt at fokusere på det, vi alle gerne vil have i stedet for stress - nemlig arbejdsglæde og trivsel, siger pædagogisk konsulent Anne Marie Jensen. Kommunen bruger BAR SoSus stressværktøj i dette arbejde.

Det skal være sjovt at gå på arbejde i Køge

"At gå på arbejde skal være en god oplevelse, som giver personalet energi og arbejdsglæde. Men det betyder omvendt ikke, at der ses bort fra de problemer, der kan være på en arbejdsplads, siger Anne Marie Jensen." Formålet er at fange de overordnede problemer, der i længden kan være stressfremkaldende for den enkelte og personalegruppen. Det er bare en anden tilgang til at tage fat på det psykiske arbejdsmiljø. Tilgangen bygger på, at der bag et hvert problem i det psykiske arbejdsmiljø gemmer sig en frustreret drøm. Det handler derfor om at få italesat drømmene – og få mere af det vi ønsker, siger hun.

Dagtilbudsområdet i Køge Kommune har gjort god brug af BAR SoSus APV-værktøj. Værktøjet kan bruges til tage fat på det psykiske arbejdsmiljø, hvor hovedfokus er på, hvad man ønsker at opnå i fremtiden for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Tag udgangspunkt i det I er stolte af

Tanken bag værktøjet er, at tage udgangspunkt i det, der fungerer og det, man er stolt af på arbejdspladsen og bruge det som inspiration til, hvordan der kan arbejdes med det, man vil ændre. Og det er hvad Anne Marie Jensen og kollegerne i Køge kommune har gjort.

"På Dagtilbudsområdet i Køge kommune har vi endnu ikke fået så mange erfaringer med at bruge den værdsættende tilgang til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø, men de Dagtilbud, der har benyttet konceptet og værktøjet og har meldt meget positivt tilbage til SIU", siger pædagogisk konsulent Anne Marie Jensen. Næste år følger SIU på Dagtilbudsområdet op på arbejdet med trivsel og arbejdsglæde. Det sker på områdemøder, hvor lederne fra dagtilbuddene mødes.

Gode råd: Hør videoklip og læs om andre arbejdspladsers erfaring med værktøjerne.

Nyt netværk

Nyt netværk om de otte stressværktøjer starter op i 2009. Der har desværre ikke været plads til alle, men vi håber at de 8 værktøjer alligevel kan være med at pust liv i en god stress indsats for dem der ikke var plads til. Der kommer 40 aktører af sted til Fyn på de tre netværksmøder i 2009.Vi samler erfaringer med værktøjerne op i løbet af 2009 med henblik på en revidering af værktøjer så alle er velkomne til at sende deres bemærkninger til os .

Postkort

Send et elektronisk stresskort...

Vi har udarbejdet et elektronisk postkort. Send en hilsen til en kollega eller ven.


Hold fri med god samvittighed

Og Glædelig Jul og Godt Nytår

Lise Keller




Senest revideret den 23. april 2012