Vold på dagsorden!
I en ny undersøgelse fra BAR SoSu spørger vi kommuner og regioner, hvordan de arbejder med voldsforebyggelse. I undersøgelsen indhenter vi også eksempler på retningslinjer for forebyggelse. Eksempler vi kan viderebringe på kryds og tværs i Danmark.
Vold på dagsorden! Vold er et alvorligt problem på mange danske arbejdspladser. I forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2008 i kommuner og regioner er der indgået en aftale om trivsel og sundhed. Aftalen fastslår, at der skal aftales retningslinjer for arbejdspladsens identificering, forebyggelse og håndtering af vold (samt mobning og chikane).
Senest den 1. april 2010 skal HovedMED-udvalgene (HSU/CIU) have formuleret og godkendt retningslinjer for arbejdet med at forebygge vold. Derfor ønsker BAR SoSu at sætte vold på dagsorden og give en hånd med i det vigtige arbejde med voldsforebyggelse.
Fra viden til handling
Den 21. april afholdte vi seminaret "Fra viden til handling". Her var både filosofiske spørgsmål, vidnesbyrd fra Arbejdstilsynet om, "hvor skoen trykker". Der blev desuden afholdt fire spændende workshops med fokus på de praktiske løsninger. Vi hørte blandt andre Anja Bach fra Toftebo-centeret i Herning fortælle om "Samarbejde som den bedste forudsætning for voldsforebyggelse", og med særligt fokus på det tværfaglige samarbejde.
Brugerinddragelse i voldsforebyggelsen, lederens funktion og arbejdsmiljølederens rolle var titler på de andre workshops.
Her kan du se alle oplæg
Undersøgelse, stafet og voldsprisI maj har vi udsendt et vurderingsværktøj og et spørgeskema til alle landet kommuner og regioner. Spørgeskemaet handler om deres forebyggelse, deres retningslinjer og praksis med håndtering af voldsepisoder.
BAR SoSu vil bruge resultaterne til at sprede de gode eksempler fra de mange kommuner der gør en god indsats for at forebygge volden. Formålet er at inspirere og intensivere forebyggelsen af vold mod de ansatte.
Undersøgelsen skal være med til at afgøre, hvilken kommune og region som skal modtage 'Voldsforebyggelsesprisen 2009'. Prisen uddeles på en stor todages konference den 16. og 17. november i år.
I august 2009 starter vi en stafet, hvor vi forskellige kommuner, regioner og arbejdspladser videreformidler deres konkrete erfaringer med voldsforebyggelse.
Også her indsamler vi eksempler fra de mange, der allerede gør en indsats i forebyggelsen, og en kommune/region modtager 'Voldsforebyggelsesprisen 2009'. Prisen uddeles på en stor todages konference den 16. og 17. november i år.
Retningslinjer og brugerinddragelseBjarne Møller, Socialt Udviklingscenter SUS peger på retningslinjer og brugerinddragelse som to brændpunkter i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde:
"Det er helt altafgørende at der er retningslinjer for voldsforebyggelse, og at retningslinjerne er blevet til i et samarbejde på arbejdspladsen. Det behøver ikke være nogle meget lange og drøje processer, men det er vigtigt at mange er med. Der er nemlig også her at dialogen om problemerne kan tages.
For at retningslinjerne kan fungere i dagligdagen må de løbende ha’ et servicetjek. Her kan arbejdspladsen finde ud af om de virker, 'gør det de siger, de gør', om problemerne har ændret karakter, om det skal nyt til osv.
For at sikre at retningslinjerne er kendt og følges skal fx alle nyansatte og studerende i praktik have en introduktion når de starter på arbejdspladsen. Det er også med til at signalere vigtigheden."Derudover peger Bjarne Møller på brugerinddragelse. Arbejdspladsen kan via brugeren få ny viden om hvad de kan gøre i de svære situationer og måske ligefrem få et godt tip til at håndterer dem på en mere hensigtsmæssig måde:
"Brugerinddragelse et vigtigt redskab. Det kan bruges både i den mere ambitiøse ende med fælles udannelses for alle eller i den lidt mindre skala til hverdag, fx ved at følge op på de konkrete episoder med brugeren når stormen har lagt sig.
Brugeinddragelse kan tages aktivt i anvendelse når der kommer nye brugere. Man kan spørge (alt efter hvor meget brugere er i stand til), hvornår de bliver vrede, hvordan personalet kan hjælpe dem inden det sker og de kan spørge til hvordan situationerne bedst – for både brugeren og personalet – kan håndteres…"Hvis du er interesseret i yderligere viden om hvordan brugere kan inddrages i voldsforebyggelse, kan du hente en publikation herom fra
Vold som UdtryksformServicetjek er netop det BAR SoSu opfordrer til i sin kampagne. Hvis I allerede har retningslinjer kan I tage et servicetjek her.
Læs mereDet er CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) og Socialt Udviklingscenter SUS, som står for aktiviteterne i projektet.
Se mere om oplysningsindsats, undersøgelse, stafet og uddannelse på
www.etsundtarbejdsliv.dk/vold.
Læs også seneste udgave af nyhedsbrevet fra Vold som Udtryksform her
Senest revideret den 22. februar 2012