Erstatning efter Arbejdsskadeloven
Hvis man har været udsat for vold og trusler i forbindelse med sit arbejde, vil der normalt være tale om en arbejdsskade, som er omfattet af Arbejdsskadeloven.
Forsikringsselskabet skønner, om de mener, at tilfældet kan anerkendes som en ulykke, der er omfattet af Arbejdsskadeloven. Hvis der er tale om krav om erstatning for udgifter til behandling, fx psykologbehandling, fysioterapi eller medicin, kan forsikringsselskabet betale ydelserne. Arbejdsskadeloven dækker ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og andet tab eller godtgørelse for tort, svie og smerte.
Forsikringsselskabet kan ikke træffe afgørelser efter loven, men skal i sin udtalelse meddele den tilskadekomne, at han eller hun kan kræve sagen forelagt Arbejdsskadestyrelsen til afgørelse. Ved dødsfald eller sygdom ud over 5 uger, eller når der kan blive tale om varigt mén eller tab af erhvervsevnen, skal forsikringsselskabet sende anmeldelsen videre til Arbejdsskadestyrelsen.
Erstatning efter Erstatningsansvarsloven
Erstatningsansvarsloven indeholder blandt andet bestemmelser om, hvad skadelidte (og dennes arbejdsgiver) kan få i erstatning, hvis en anden er skyld i, at pågældende kommer til skade.
Loven giver mulighed for erstatning for tort, svie, smerte, samt tabt arbejdsfortjeneste, hvilket ikke er dækket af Arbejdsskadeloven.
Det er kun den tilskadekomne, der kan få erstatning ved skaden.
Udbetalingen sker fra arbejdspladsens forsikringsselskab.
Erstatning efter Offererstatningsloven
I nogle tilfælde er der mulighed for at søge erstatning gennem Offererstatningsloven, også kaldet Voldsofferloven.
Det er blandt andet en betingelse for at få erstatning, at:
- Skaden er sket ved en overtrædelse af Straffeloven.
- Der er tale om personskade.
- Volden er anmeldt til politiet (normalt inden for 24 timer).
- Man har fremsat krav om erstatning over for skadevolderen, hvis sagen har været i retten.
- Man har fremsat krav over for Erstatningsnævnet senest to år efter, voldsepisoden er foregået.
Man kan få erstatning, selv om gerningsmanden er ukendt eller ikke kan findes.
Man kan også få erstatning, selv om gerningsmanden ikke kan straffes, fordi gerningsmanden er under 15 år eller utilregnelig (fx sindssyg).
Sådan søger man erstatning
Den nemmeste måde at søge erstatning på er at bruge Erstatningsnævnets ansøgningsskema. Skemaet kan hentes på www.civilstyrelsen.dk og udleveres af politiet i forbindelse med deres behandling af sagen.
Politiet har pligt til at vejlede om retten til at få erstatning.
Ansøgningsskemaet skal afleveres til politiet i den politikreds, hvor volden er begået. Politiet indsender ansøgningsskemaet og straffesagens akter til Erstatningsnævnet, når politiet har færdigbehandlet sagen, og der eventuelt er afsagt dom i sagen. Ansøgningen skal være indsendt senest to år efter voldsepisoden.
Erstatning fra skadevolder
Selv om skadevolderen påtager sig ansvar, vil det ofte være vanskeligt at få erstatning fra denne. I mange tilfælde har han eller hun ikke de økonomiske midler eller viljen til at betale. Hvis vedkommende har en forsikring, dækker den ikke, hvis volden blev begået med vilje.
Erstatning fra egen forsikring
Det kan anbefales at undersøge, om skadeslidtes egne forsikringer dækker skader, der er opstået ved vold og trusler. Man kan få hjælp fra sit forsikringsselskab eller sin faglige organisation til at få afklaret, om en bestemt skade er dækket af forsikringen.
Et tab i forbindelse med en voldelig episode kan kun erstattes en gang. Man kan ikke få dækket det samme tab via flere forskellige forsikringer, men de kan supplere hinanden.
Skadelidte kan yderligere få udbetaling fra sin egen forsikring, hvis han eller hun er dækket af en heltidsulykkesforsikring.