Beskrivelser af arbejdsdagen og arbejdspladsen

Når en faggruppe på en arbejdsplads dokumenterer arbejdsdagen, kan det tydeliggøre deres arbejdsfunktioner og disses betydning for dem selv såvel som resten af arbejdspladen. Det kan føre til en større anerkendelse af nogle af de ting, som gør en positiv forskel, men som er så selvfølgelige, at man næsten ikke får øje på eller påskønner dem i hverdagens trummerum.   

Lægesekretærerne i Ringstedgade førte logbog over en arbejdsdag. Ud over at kaste lys på antallet og varianten af deres opgaver tydeliggjorde det også de steder, hvor enkle ændringer i lægernes arbejdsgange kan aflaste dem:

’… Jeg har fået et større indblik i sekretærernes ofte hæsblæsende arbejde ved skranken, med telefonen kimende uafbrudt, patienter, der hænger over skranken for at få fornyet recepter og få tid – og nye patienter, der melder sig. Navnlig mellem kl. 10-12. Jeg lurer stemningen – og er den høj, laver jeg urinanalyser selv, venter med aflevering af prøver og henvisninger, indlæggelser og lign. Viser kort sagt respekt for sekretærernes spidsbelastninger. Det er klart, at gensidig respekt for hinandens spidsbelastninger forbedrer forholdet mellem os – og det smitter af på stemningen og forholdet til patienterne’.

Hos de praktiserende læger i Ringstedgade i Roskilde har den læge, der har været der længst, skrevet arbejdspladsens historie som en del af en såkaldt praksisregistrering. Hensigten har været at beskrive den fortid, som har sat både synlige og usynlige spor i arbejdspladsens nutid. Det er ikke bare underholdende for de nyere medarbejdere at læse om ’gamle dage’, det giver dem også et bedre grundlag for at forstå det fællesskab, de er blevet en del af. Det er samtidig en metode hvorpå man kan finde frem til det værdifulde, som man gerne vil bære videre ind i fremtiden.

Ud over de historiske rødder beskriver praksisregistreringen også den nuværende organisering, målsætning, patientgrundlag samt en beskrivelse af, hvad der fremover er en god praksis set ud fra hhv. patienters, lægers/personales perspektiver. På den måde skabes der en sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Den anden læge i praksissen skriver således:

’Fortid, nutid, fremtid. Praksisregistreringen er for mig et vigtigt redskab til at forstå sammenhænge, til at forstå relationer og til at udvikle fremtids fjerne mål. Dette er tillige et godt papir at vise til studenter, vikarer og lignende, så de kan vide, hvilket fundament vi arbejder på. Det bør hele tiden holdes in mente, og målsætningen justeres efterhånden’.

Eksemplet er taget fra hæftet "Spørg igen" om erfaringer med at bruge værdsættende samtale i social- og sundhedssektoren.