Værdsættende medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Flere af arbejdspladserne er begyndt at tænke de værdsættende principper ind i deres MUS-samtaler. Det at få anerkendende og udfordrende respons på ens indsats har en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet. Samtalen i værdsættende MUS tager udgangspunkt i konkrete anerkendende situationsbeskrivelser (historier), som leder og medarbejder medbringer til samtalerne.
For nogle af arbejdspladserne, f.eks. Lægehuset Dommervænget, er gennemførelsen af MUS samtaler en helt ny aktivitet. Og det, at man nu gennemfører medarbejderudviklingssamtaler, er et eksempel på en større anerkendelse af den enkelte. Derudover er det et eksempel på, hvordan Dommervænget er begyndt at indføre rutiner, der skaber mulighed for ’lidt længere ordvekslinger’. Noget, som kan være svært i en hverdag, hvor man kan have så travlt, at man nogle gange kommer til at ’glemme sig selv’.
Andre arbejdspladser, bl.a. børnehjemmet Toften, har gennemført MUS-samtaler i længere tid, men er begyndt at gøre det på en anden måde, nemlig ud fra de værdsættende principper. Tidligere var der en tendens til, at de årlige MUS-samtaler strandede ved det negative og problemfyldte: Hvad er der galt? Hvad kan medarbejderen gøre bedre? I dag er det medarbejderens faglige, personlige og sociale kompetencer, der bliver sat i centrum. Medarbejderen medbringer tre historier om positive oplevelser til samtalen. Den første skal handle om arbejdet med børnene, den anden skal handle om samarbejdet med kollegerne, og den tredje skal handle om samarbejdet med ledelsen. Historierne bliver brugt som udgangspunkt for at diskutere medarbejderens indsats: Hvad var det, der gjorde, at det var en god oplevelse? Hvordan bidrog du selv? Og til at kaste blikket frem i tiden: Hvad kan vi i fællesskab gøre mere af for at udvikle de stærke sider?
Eksemplet er taget fra hæftet " Spørg igen" om erfaringer med at bruge værdsættende samtale i social- og sundhedssektoren.
Senest revideret den 11. november 2011