Forside > Anerkendelse > Arbejdspladser > Sygehuset

Større stabilitet på Bispebjerg Hospital


Personalet på Bispebjerg Hospitals ungdomspsykiatriske afdeling F5 har igangsat en værdsættende udviklingsproces, der har involveret alle faggrupper. Fokus har været på en stærkere koordination mellem pleje og terapi og en styrket tværfaglig debat og udvikling. Resultatet har bl.a. været større klarhed over opgavefordelingen og en lavere personaleudskiftning.

 

En sammenhængende udviklingsindsats
Alle ansatte fra alle faggrupper og alle vagthold på afsnittet har deltaget i udviklingsarbejdet. Det har givet afdelingen mulighed for at gennemføre helt andre tiltag end ved udviklingsprocesser, hvor kun én faggruppe deltager. Medarbejderne har kunnet sætte deres egne arbejdsopgaver i forhold til de andre faggruppers. Det har givet personalegruppen mulighed for at skabe en bedre sammenhæng mellem miljøterapi, pleje og behandling.

Sammenhængen i udviklingsindsatsen er også blevet styrket ved, at man på F5 har udviklet miljøterapi og arbejdsmiljø sideløbende:

Overlevering
Hospitalsafsnittet er et døgnafsnit, og det indebærer, at personalet skiftes til at være på arbejde. Det betyder også, at det er så godt som umuligt at samle alle til et fælles seminar. Til gengæld er personalet vant til at overlevere opgaver til hinanden.

Og den evne kom dem til gode i udviklingsprocessen. I løbet af knap to år blev der afholdt syv møder/seminarer, hvoraf de tre var for koordinationsgruppen, og de fire var seminarer for hele personalegruppen. De fire fælles seminarer blev organiseret, så den ene halvdel af personalet deltog den ene dag, og den anden halvdel deltog den anden dag.  

Koordinationsgruppen deltog begge dage og sørgede for, at den anden halvdel kunne tage over der, hvor den første halvdel havde sluppet. Den ene halvdel overleverede f.eks. en række fremtidsvisioner til den anden halvdel, som så arbejdede videre med at finde frem til de nye tiltag og strukturer, der kunne føre visionerne ud i livet og ind i hverdagen.

 

Før det første seminar formulerede koordinationsgruppen en udfordrende erklæring, som blev overskriften for deres udviklingsindsats: ’Den positive ånd giver plads til faglig udvikling og samarbejde, så smertens unge kan gro på Bispebjerg Hospital åbne ungdomspsykiatriske afsnit F5’. 

 

Større stabilitet

På F5 har der tidligere været en stor udskiftning af personale. Udskiftningen er nu blevet mærkbart mindre. koordinationsgruppen på F5 fortæller: ’Medarbejdergrupperne er blevet meget mere stabile. Ustabiliteten medførte, at personalegruppen var delt op i dels nyansatte, der følte, at det var svært at blive accepteret af ’de gamle’, og ’de gamle’, der havde svært ved at tro, at de nye ville blive lang tid i afdelingen, og derfor havde svært ved at mobilisere energi og entusiasme til at indføre dem i arbejdet på afdelingen.’

 

Forklaringerne på den øgede stabilitet kan være mange. Koordinationsgruppens medlemmer mener selv, at en ændret mødestruktur, som også har bevirket en større kontinuitet i det miljøterapeutiske arbejde, er noget af det, som er med til at holde på medarbejdere. Formålet med afdelingens nye mødeaktiviteter er klar: Hele personalegruppen

samles for at udveksle erfaringer på tværs af faggrupper, bygge videre på de forskellige erfaringer og udvikle dem samt koordinere det videre arbejde. Det er strukturerede og fokuserede møder, der har den fælles patientbehandling som omdrejningspunkt: Hvordan kan vi i fællesskab yde den bedste indsats for patienten.

 




Senest revideret den 30. januar 2012
Relaterede sider
Mere information

Hvis du vil vide mere kan du kontakte Henrik Andersen fra Ungdomspsykiatrisk afsnit F-5 på Bispebjerg hospital på email