Gennem værdsættende samtaler med hinanden har det pædagogiske personale opnået en større forståelse for hinanden og det daglige arbejde. Samarbejdet på tværs er blevet styrket. Gennem værdsættende samtaler med børnene, forældrene og eksterne samarbejdspartnere har personalet skabt et nyt billede af institutionens styrkesider. Det tydeliggør deres professionelle identitet og giver nye handlemuligheder. Forestillingen om, hvad der er muligt, har forandret sig, og medarbejderne tager nu flere nye initiativer.

 

Tre frontløbergrupper

Hvert dagtilbud har haft en frontløbergruppe, der er indgået i et uddannelses- og læringsfællesskab, hvor de har fordybet sig i Værdsættende samtale, udviklet deres forståelse af deres organisation, arbejdsmiljø og pædagogik og planlagt udviklingsaktiviteterne i egen institution.

 

Uddannelsen af frontløberne er foregået over halvandet år og har bestået af syv træningsdage. Mellem hver træningsdag har grupperne arbejdet videre på deres respektive arbejdspladser med de udviklingsaktiviteter, der er blevet aftalt. De syv træningsdage har haft følgende indhold:

 

Dag 0:	Samarbejdsaftale mellem de tre pædagogiske dagtilbud, den kommunale forvaltning, branchearbejdsmiljørådet og Harbohus.
Dag 1:	Forberedelse af værdsættende interviews i egen institution.
Dag 2:	Fokus på temaer og ønsker for fremtiden i personalegruppen + projektbeskrivelser.
Dag 3:	Forberedelse af værdsættende interviews med f.eks. børn, forældre, politikere, andre institutioner.
Dag 4:	Udforskning af de indsamlede erfaringer og fremtidshåb. Afklaring af hensigtsmæssige rammer for et sundt arbejdsmiljø.
Dag 5:	Design af nye strukturer og rutiner.
Dag 6:	Refleksion
Dag 7:	Opfølgning på aktiviteter, herunder planlægning af lokale formidlingsaktiviteter.

 

Personale, børn, forældre og samarbejdspartnere

Imellem træningsdagene har frontløbergrupperne arbejdet med udviklingsprocessen i deres eget dagtilbud. Processen kan beskrives som en tre-trins-raket:

1. trin: Personalegruppen har værdsættende  samtaler med hinanden.

2. trin: Hele personalegruppen har værdsættende samtaler med børnene og forældre. 

3. trin: Flere medarbejdere og ledere har værdsættende samtaler med eksterne samarbejdspartnere, f.eks. Nibes borgmester, et pædagogseminarium og en faglig klub.

 

Større anerkendelse og initiativrigdom i personalegruppen

Medarbejderne i de tre pasningstilbud har gennem de værdsættende samtaler udvekslet deres forskellige syn på samarbejdet og pædagogikken. De har fået et fælles billede af, hvad det er for en pædagogik, de bedriver i det enkelte dagtilbud. Og de har fået klarhed over, hvad man kan og måske ikke kan på institutionen. I deres evaluering af projektet siger medarbejdere og ledere fra den integrerede institution Landsbyen:

’Fra starten af projektet har fokus skullet rettes fremad og ikke bagud, det kunne jo alligevel ikke ændres. Al tale og tanke skulle være positiv, og

negativitet var ’bandlyst’. Det kan lyde, som om vi fornægter, at der er noget negativt, men det er ikke tilfældet. Tværtimod, men det skal bare ikke være dét, der fylder. Man kan også sige, at vi er gået fra at spørge om de ting, der ikke virker, så vi kan reparere dem/løse dem – til at stræbe efter at finde ud af mere om de ting, som virker, enten hos os eller andre, så vi kan finde frem til det, der virker bedst og gøre mere af det.’ ’Når vi ser tilbage på, hvad vi allerede nu har opnået, kan vi se, at projektet har gavnet alle. Personalet er mere åbent, og vi tør i højere grad sige vores mening. Tankegangen er ændret, og vi er nu bedre til at hjælpe hinanden, der udvises større engagement, og der tages flere initiativer til udviklingsmuligheder. Vi har fået en større forståelse for hinanden og den måde, vi arbejder

på, med mere fokus på hvilke ressourcer den enkelte medarbejder er i besiddelse af. Der er sket rigtig meget på kort tid, og folk går nu selv i gang med ting, som f.eks. ombygning og forskønnelse af Landsbyen, og personalet tager sig mere af hinanden og er generelt ikke mere så bange for noget nyt – tager det mere som en udfordring end noget negativt.’

 

Et forbedret forældresamarbejde

Værdsættende samtaler mellem personale og forældre giver personalet bedre kendskab til forældrenes syn, behov og ønsker. Det gav dagtilbudene mere energi og forståelse for, hvad de gør godt, og hvad de kan gøre mere af.

 

I dagplejen har de værdsættende samtaler med forældrene skabt mere anerkendende forbindelser mellem dagplejer og forældre. Det har lagt grunden for en værdig kommunikationsform, og på den måde er dagplejerne blevet bedre til at håndtere vanskelige samtaler med forældrene. For dagplejens vedkommende har de værdsættende interviews med forældrene betydet en form for ’institutionalisering’ af forældrekontakten. For nogle dagplejere var den del af den værdsættende udviklingsproces en stor udfordring. En dagplejer fortæller:

 

’Det var en stor hurdle for nogle af os at skulle lave værdsættende samtaler med forældrene, måske fordi vi ikke så tit får ros. Vi havde nogle spørgeskemaer, som forældrene fik med hjem. Derefter fandt vi en times tid til at tale om dem i

ro og fred. For mig og de fleste af mine kollegaer var det rigtig positivt.’ ’Netop det, at forældrene er engageret i vores

dagligdag og samspil med kolleger og pædagoger, var vigtigt. Svarene handlede om f.eks. god kommunikation, positivitet, give klar besked, praktiske ting omkring barnet, koordination omkring barnets behov og udvikling, erfaringer, planlægning af dagen, samspil/samvær forældre imellem, kost, ude/inde, m.m.’ ’Endelig var det rigtig dejligt at få at vide ’at, det vi går og gør, slet ikke er så tosset, men faktisk er vi rigtig gode’. Jeg synes, at det var rart at få

at vide, at det, jeg gør, er helt i tråd med det, forældrene forventer, og at jeg gør det godt. Den daglige dialog mellem forældre og dagplejer er blevet mere åben og positiv.’ En medarbejder i børnehaven Solsikken supplerer:

 

’I Solsikken har vi også brugt Værdsættende samtale, når vi afholdt forældresamtaler, hvor vi har oplevet, at det var samtaler, hvor forældrene kom meget mere til orde. Det var ikke os, som talte og talte, men det var en SAMTALE. Også

når det handler om en vanskelig samtale, en vred, frustreret eller ulykkelig forælder. Her er Værdsættende samtale et godt redskab til at holde hovedet koldt og ikke falde i og gå til modangreb.’

 

Energi fra samarbejdspartnere

Værdsættende samtaler med samarbejdspartnere, f.eks. det seminarium, som man modtager praktikanter fra, den borgmester, der tegner den overordnede politik, har styrket relationerne mellem dagtilbud og deres samarbejdspartnere. Samtalerne har øget samarbejdsparternes opmærksomhed og nysgerrighed omkring dagtilbudets virke og givet dagtilbudene mulighed for at undersøge og få bekræftet deres kvaliteter:

’De interviews, lederen lavede med samarbejdspartnerne, var positive og gav mere energi og tro på, at vi gør det godt i Landsbyen’.