Fokus og vinkel
Journalistiske tekster er organiseret anderledes end de tekster, du normalt læser. Den mest markante forskel er at tekstens fokus skal ligge langt fremme, ligesom dens vinkel er helt tydelig. Som journalist skal du altid kunne besvare følgende spørgsmål:
Tips og tricks
Spørg dig selv, hvad der gør den her sag interessant for andre
Hvad er det nye eller overraskende i sagen?
Lav en hypotese og brug den som arbejdstitel, så du undervejs i dit videre arbejde med artiklen kan gå tilbage og se, hvad det var for et spørgsmål, du stillede dig selv – og om du har besvaret det.
De fleste journalister skriver ud fra en overskrift og en indledning, som de har i hovedet allerede inden de går i gang med at skrive. Det giver en ramme for, hvad artiklen skal handle om.
Hvad er rubrikker?
Hvad er det første du ser, når du kigger på en avisside? Billedet og billedteksten. Dernæst lægger du mærke til rubrikkerne - overskrifterne. Gode rubrikker kan være med til at fange læserens opmærksomhed. Gør derfor noget særligt ud af rubrikken
Telegram
Man siger at rubrikken er telegramudgaven af historien og at den skal ægge læserens nysgerrighed, vække hendes interesse og dække indholdet i artiklen.
Under rubrikken indfanger ’underrubrikken’ (en mere fyldig udgave af rubrikken, forklaring følger nedenfor) læserens opmærksomhed. Det er på baggrund af rubrik og underrubrik at læseren afgør, om hun gider at læse resten af artiklen.
Rubrikken (overskriften)
Den gode rubrik er konkret og aktiv og har en afsender. Den har et konkret grundled, et aktivt udsagnsled og et genstandsled. F.eks: ”et sundt arbejdsmiljø tiltrækker dygtige medarbejdere’. Her er ingen tvivl om, hvad den artikel handler om.
Ofte er de bedste rubrikker lidt skæve og spiller sammen med et billede. De har humor som for eksempel Politiken der dagen efter en årets første vintervejr havde følgende overskrift på forsiden ’Stop for hvidt’ med et billede af et trafiklys i snestorm.
Underrubrikken (under-overskrift)
Rubrikken har givet læseren færten af din artikel, underrubrikken skal give hende lyst til at læse resten. Nogle få linjer, der kort refererer artiklens indhold, ridser dramaet op og gør læseren klogere og mere nysgerrig.
Man kalder underrubrikken for nescafe-udgaven af artiklens historie: den frysetørrede/koncentrerede udgave af hovedpointerne.
To grundmodeller
Journalister anvender følgende to grundmodeller, når de skriver
Senest revideret den 6. maj 2012