Opsamling af erfaringer
Hvordan får man indsamlet råstoffet så man kan skrive en god historie? Det er oplagt at hente råstof til en god historie i de værdsættende samtaler eller interviews som finder sted i forbindelse med de udviklingsaktiviteter på arbejdspladsen i tilknytning til projektet. Her stiller du nemlig spørgsmål der inviterer svarpersonen til at fortælle om sine erfaringer og fremtidshåb. Et værdsættende interview er en samtale, hvor svarpersonen og du i fællesskab udforsker de bedste erfaringer og de bedste ideer til fremtiden. I samtalen bliver I klogere på de ting i arbejdslivet som skaber arbejdsglæde, begejstring og giver en følelse af mening.
Tre centrale aktiviteter
En værdsættende samtale har tre centrale aktiviteter:
-
Forundring over det der virker i fortid og nutid
-
Forestillinger om og ideer til fremtiden
-
Fornyelse med udgangspunkt i de bedste erfaringer suppleret af de bedste ideer til fremtiden
I en værdsættende samtale stiller du spørgsmål der stræber efter at afdække det bedste ved personen, situationen og arbejdspladsen.
Dine spørgsmål inviterer svarpersonen til at dykke ned i sin hukommelse for at finde frem til de kvaliteter som karakteriserer de positive oplevelser. Værdsættende spørgsmål ansporer til at skabe mening ud fra positive og liv-givende kvaliteter.
Opsamlingspapir
Det er væsentligt at tage notater enten undervejs eller umiddelbart efter interviewet for at fastholde de vigtigste udsagn og pointer.
Et opsamlingspapir kan hjælpe med at fastholde de udsagn og pointer fra de værdsættende samtaler som virkelig har gjort indtryk på dig som interviewer. Samtidig kan det være en god måde at indsamle råstof til din produktion af gode historier.
Opsamlingen skal finde sted senest 2 timer efter samtalen har fundet sted, ellers kan vigtige indtryk og pointer gå i glemmebogen. Eksempel på spørgsmål på et opsamlingspapir:
Hvad var de bedste historier/citater som du hørte på arbejdspladsen i dette interview.
- Var der andre gode historier/citater som du hørte om andre arbejdspladser i dette interview?
- Hvad fortæller historierne og citaterne om arbejdspladsen?
- Nu og da får et værdsættende interview folk til at forestille sig hvordan deres job kunne blive markant bedre. Skete det i løbet af dette interview og i så fald hvad forestillede de sig?
- Hvor mange spørgsmål og svar har dette interview inspireret til at stille/fremsætte – om nogen?
Senest revideret den 6. maj 2012