Valg af emne
Et glas kan enten beskrive som halvtomt eller halvfuldt. Når du stiller værdsættende spørgsmål eller fortæller en god historie går du altid ud fra at glasset er halvfuldt. Vi vil gerne plante den 'halv-fulde' måde at anskue verden på.
De fleste af os er trænede til at tænke over hvad der gik galt. Til at indkredse og løse problemer. At tænke over og blive klogere på vores mest bekræftende og positive oplevelser kan synes fremmed - nogle gange udfordrende, grænsende til det provokerende. Smag bare på en sætning som 'du bør lære af dine succeser'…
Historier om muligheder
Værdsættende samtale udspringer af troen på at organisationer bevæger sig i retning af det som vi taler om. Hvis vi studerer problemer, skaber vi flere problemer. Hvis vi fortæller historier om muligheder skaber vi flere muligheder.
Det betyder ikke at du skal undgå emner som umiddelbart rummer en negativ værdi eller vækker ubehag. Det betyder, at du skal sørge for at sætte fokus på, uddybe og forstærke de kræfter eller muligheder som kan opløse problemet eller konflikten.
Senest revideret den 6. maj 2012