Del: - -

Temamøde: Forebyg mobning på arbejdspladsen

TEMAMØDET ER AFHOLDT! Vær med når Virksomhedsnetværk Cabi og BrancheFællesskab for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (BFA) inviterer til temamøde om at forebygge mobning på arbejdspladsen. Temamødet finder sted tirsdag den 23. maj 2017 kl. 14.00-17.00.

Ca. 12 % af alle danskere på arbejdsmarkedet har oplevet at være udsat for mobning i løbet af et år, viser tal fra NFA*. Godt kollegaskab er et effektivt værn mod mobning på arbejdspladsen, for gode kollegaer reagerer, når de bliver vidner til en situation, der kan udvikle sig til mobning.

Hvad kan ledere, arbejdsmiljøgrupper og -repræsentanter samt MED konkret gøre for at skabe et godt arbejdsmiljø og et godt kollegaskab uden mobning?

 

Eva Gemzøe Mikkelsen, erhvervspsykolog, forsker og ph.d. i mobning på arbejdspladsen, præsenterer BFA’s velafprøvede dialogværktøj ”Grib Ind - godt kollegaskab uden mobning”.
Værktøjet sætter fokus på vidnernes rolle i situationer med mobning og guider til en forebyggende dialog-proces. Mie Zani Bennedsen, HSE Consultant fra Arriva, deler erfaringer og gode råd fra Arrivas proces med at forebygge mobning på arbejdspladsen.

Tid: Tirsdag den 23. maj 2017 kl. 14.00-17.00
Sted: INSP!, Køgevej 4-6, 4000 Roskilde
Tilmelding: Senest den 15. maj 2017

Arrangementet er gratis og målrettet ledere, HR-medarbejdere, arbejdsmiljøorganiseringen
og andre med personaleansvar.

Det får du med hjem:

  • Indsigt i hvad mobning er, og hvordan vi typisk reagerer, når vi oplever svære konflikter og mobning på arbejdspladsen.
  • Praktiske erfaringer, viden og redskaber til at gribe ind, så svære situationer ikke udvikler sig til mobning.
  • Smagsprøver på værktøjet Grib ind – godt kollegaskab uden mobning.

Senest revideret den 22. april 2020