På Psykiatrisk Center Nordsjælland, der beskæftiger et bredt felt af psykologer, læger, sygeplejersker og social og sundhedsassistenter, er de blevet trætte af at snakke om mobning. Talrige ’kampagner’, der har sat fokus på problemet ud fra en klassisk ’mobber og offer’-strategi, har ikke givet målbare forbedringer.
Derfor besluttede centerets udviklingschef Gitte Busch Pedersen og hendes kollega, arbejdsmiljøkonsulent Merete Hansson, at de ville fokusere mere bredt på kommunikationen mellem medarbejderne og den særlige kultur, der kom til udtryk i medarbejdernes omgangsform. Ikke fordi, der var en akut kritisk situation, men fordi, der måtte kunne gøres en indsats for at højne trivslen og forbedre hverdagen for alle og ikke mindst de 15 procent, der gav udtryk for at føle sig dårligt behandlet. Disse tanker faldt tidsmæssigt sammen med, at BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed introducerede det nye værktøj Grib Ind.
”Fra starten vidste vi ikke så meget om problemets karakter,” fortæller Gitte og fortsætter: ”Besvarelserne i trivselsundersøgelsen er anonyme, og vi ved ikke præcis, hvem der føler sig mobbet, om der fx er tale om specifikke faggrupper eller andre mønstre. Tidligere har vi arbejdet meget struktureret med disse udfordringer, men det har ikke virket. Mange medarbejdere oplever at være sårbare, når der tales åbent om mobning, og det nytter ikke, at vi peger fingre af hinanden. Vores erfaringer viser, at hvis vi prøver at få bugt med mistrivslen ved at udpege ofrene eller mobberne, så når vi ikke ret langt. I dag anser vi det for langt mere frugtbart at tale om, hvordan vi kommunikerer generelt, og på den måde bliver mere bevidste om, hvilke roller vi hver især indtager. ”
Tankegangen i Grib Ind lå fuldstændig i forlængelse af de overvejelser, som Gitte og Merete allerede havde gjort sig, og derfor meldte de sig til en Grib Ind-introduktionsdag. Derfra rullede de bolden videre til centerets arbejdsmiljøgruppe, og det førte til en beslutning om i første omgang at prøve konceptet blandt medarbejderne i afsnit 2711 i Helsingør, der er et åbent psykiatrisk afsnit med plads til 16 patienter.
I afsnit 2711 er psykolog Anna Kristine Sofie Madsen afsnitsleder. Hun fortæller: ”Det er vigtigt at forstå, at mobning ikke kommer, fordi nogen beslutter sig til, at nu vil de i gang med at mobbe. Mobning er et symptom på en uhensigtsmæssig kultur. Grib Ind-værktøjet kan gøre de mange, som vælger ikke at blande sig aktivt, når de oplever situationer mellem kolleger, som de ikke synes er ok, opmærksomme på, at det at være passiv også er en rolle, og at netop de kan gøre en forskel ved at forholde sig aktivt til det, de ser.”
”Forskellen ved Grib Ind og de mere teoretisk baserede koncepter er netop”, fortsætter Anna, ”at have fokus på vidnerne. De fleste kan meget nemt genkende sig selv i den rolle og begynder derfor at tænke over, hvordan man faktisk taler til hinanden. Folk er blevet meget mere eftertænksomme i kommunikationen og mere fællesskabsorienteret. Det handler om at højne bevidstheden om, hvad det er for en rolle, den enkelte spiller i gruppen og at reagere, når man oplever, at en kollega er lidt for smart i sin måde at tale til sine kolleger på. Hvis ’de passive’ begynder at reagere, når man oplever en dårlig samtaleform, vil man kunne håndtere det meget hurtigere og sikre, at det ikke ender som mobning.”
”Det er meget sigende for det afsnit, jeg er chef for, at det kun er to-tre stykker, som er utilfredse. Den øvrige gruppe følger bare med. Det skaber en nedadgående spiral, hvor det som regel er meget få, der dikterer, hvad der kommer til at ske. Det, jeg som leder godt kan lide ved Grib Ind er, at det skaber en samhørighedsfølelse, hvor trivsel bliver et fælles projekt. Tidligere projekter har været meget topstyrede, og det virkede ikke, ” slutter Anna.
Vi har talt med:
Udviklingschef Gitte Busch Pedersen (gitte.busch.pedersen@regionh.dk), afsnitsledende psykolog Anna Kristine Sofie Madsen, arbejdsmiljøkonsulent Merete Hansson og afdelingssygeplejerske Mette Kamp Hansen.