Del: - -

Temamøder om mobning

VirksomhedsnetværkCabi og BFA (Branche Fællesskab for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration) har afholdt fire temamøder om at forebygge mobning på arbejdspladsen.

Møderne er afholdt i Esbjerg, Hobro, Københvan og Hammel. 

Arrangementerne var gratis og målrettet ledere, HR-medarbejdere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter samt løn/administration.

Godt kollegaskab uden mobning

Eva Gemzøe Mikkelsen, erhvervspsykolog, forsker og ph.d. i mobning på arbejdspladsen, deler viden om mobning på arbejdspladsen og præsenterer BFA’s velafprøvede dialogværktøj ”Grib Ind - godt kollegaskab uden mobning”. Værktøjet giver en trin-for-trin vejledning i at drive en forebyggende dialogproces i organisationen, som sætter fokus på vidnernes rolle i situationer med mobning.

Det får du med hjem:

  • Viden om mobning og konflikt på arbejdspladsen
  • Praktisk og erfaringsbaseret vejledning og gode råd til at køre en forebyggende dialogproces i jeres organisation
  • Smagsprøver på film og dialogprocesser fra værktøjet ”Grib ind – godt kollegaskab uden mobning”. Find det hele her www.etsundtarbejdsliv.dk/mobning 

 


Program

Velkomst 
Virksomhedsnetværket Cabi og Lise Keller, projektleder, BFA Velfærd og Offentlig administration

Intro om konflikter og mobning på arbejdspladsen
Hvad ved vi, og hvordan kan vi forstå mobning?
v/ Eva Gemzøe Mikkelsen, erhvervspsykolog, forsker og ph.d. i mobning på arbejdspladsen og medudvikler af værktøjet.

Værktøjet ”Grib ind – godt kollegaskab uden mobning”
Introduktion til ”Vidner til mobning” og afprøvning af Trin 1 i værktøjet.
v/ Eva Gemzøe Mikkelsen

Pause og Netværk

Værktøjet ”Grib ind – godt kollegaskab uden mobning”
De sidste trin i dialogværktøjet, brug i praksis og organisatorisk proces.
v/ Eva Gemzøe Mikkelsen

Afrunding og tak for i dag


 


Senest revideret den 25. august 2020