GRIB IND - Godt kollegaskab uden mobning

 

Dette er et værktøj, som sætter fokus på vidnernes rolle i situationer med mobning, som er afprøvet på ni arbejdspladser.

Hent 'GRIB IND' her
Fri for mobning - Inspirationshæfte

 

Dette er et inspirationsmateriale om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen her.

Hent hæftet her
Plakat: Grib ind over for mobning

Hvordan griber vi ind?

Hent plakaten her
Brinkmands briks

Hør Eva Gemzøe Mikkelsen fortælle om ”Grib ind” i Brinkmands briks om mobning.

Hør afsnittet om mobning her

Vidner har en aktiv rolle til mobning

Vidner til mobning kan enten eskalere eller dæmpe ødelæggende drilleri på arbejdspladsen. Hidtil har vidnerne dog været næsten overset i mobbe-forskningen.


Af Sanne Maja Funch

"Vidner til mobning har været totalt overset i forskningen." Ordene tilhører Charlotte Bloch, lektor på Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Som den eneste danske forsker har hun i et studie undersøgt vidnernes rolle, når kollegaer mobber hinanden. Og det er en skam, at interessen i så ringe grad har samlet sig om de medarbejdere, der ser til, når skældsord, drillerier og hån tager til på arbejdspladsen. For vidnernes holdninger og handlinger kan både optrappe eller nedtrappe mobning og ydmygende, såkaldte negative handlinger. 

"Jeg mener, det vil være en stor fordel, hvis vi i hele diskussionen af mobning holder op med kun at have en offersynsvinkel. Mobning er en social proces, hvor både mobbere, ofre og vidner medvirker, og jeg forsøger at synliggøre nogle af de mekanismer, der altså også gør vidnerne til medansvarlige," siger Charlotte Bloch om sin forskning.

Sympati eller foragt

Vidner til mobning kan opdeles i tre grupper, som reagerer forskelligt på den chikane, de overværer, argumenterer hun for i sin endnu ikke publicerede artikel Vidner som aktører i mobning.

Den første gruppe af vidner har sympati for deres udstødte kollega. De synes, ofret er dygtig og har fine sociale egenskaber, og de reagerer for eksempel med medlidenhed eller indignation, når de ser mobbernes overgreb. Følelserne gør ofte, at vidnerne handler. De taler med ofret. De går til deres leder. Eller de griber ind, når mobberen ruller sig ud.

Den anden gruppe vidner tager også afstand fra mobning som fænomen. Til gengæld bryder de sig heller ikke om ofret. Han eller hun er en afviger, doven, dårlig til sit job eller socialt ved siden af. De føler snarere skadefryd og foragt, når de overværer mobningen, og vælger selv at lægge afstand for eksempel ved at bagtale eller ignorere ofret. 

Den sidste gruppe er pendlerne. De har svært ved at afgøre, om ofret er normal eller afviger, og de svinger mellem sympati for ofret og solidaritet med mobberen. 

Hør også på de fjendtliges følelser

Vidnernes følelser og reaktioner har betydning for, om de negative handlinger udvikler sig. Det giver næsten sig selv, at empatisk indstillede vidner "kan være aktive kræfter i forhold til en mere konstruktiv håndtering," siger Charlotte Bloch.

Men det er for snævert at forstå vidnerne som enten frontkæmpere, der nedtrapper mobningen, eller medløbere, der ansporer den. For det første kan også de empatisk indstillede vidner give op, hvis ofret passivt lader stå til. I sit studie så Charlotte Bloch, hvordan sympati risikerer at vige for andre følelser, jo længere mobningen varer:

"Der er en sympatietikette, som betyder, at sympati ikke er grænseløs. Vidnerne føler, at "de kan jo ikke blive ved". Den mekanisme skal ofrene være opmærksom på. De har også selv et ansvar," siger hun.

Samtidig er det vigtig at forstå andre vidners negative følelser som foragt og irritation.  Når vidnerne tager afstand fra ofret, fordi de føler, han bryder normerne, skal der mægles i den uoverensstemmelse, som ligger bag: 

"Udgangspunktet skal være, at alle gruppers synsvinkel er ligestillet og skal synliggøres, når vi skal undgå en eksklusionsproces. Det handler om at være opmærksom på, hvor man går skævt af hinanden, så der udløses følelser, der gør, at man trækker sig endnu mere fra hinanden," siger Charlotte Bloch.

Tal med afvigeren

Et tilsvarende råd lyder fra Eva Gemzøe Mikkelsen, erhvervspsykolog og konsulent i virksomheden Crecea, som til daglig rådgiver virksomheder blandt andet i håndtering af mobning.

Også hun peger på, at meget mobning bunder i konflikter. Vidnerne spiller en vigtig rolle i at stoppe mobningen – men det kan være "kompliceret" at få dem aktiveret. Eva Gemzøe Mikkelsen har haft flere sager, mobningen starter, fordi en nyansat træder i uskrevne regler, ingen nogensinde har forklaret. Sådan stemples den nye lynhurtigt som social afviger:   

"Kollegaerne ser deres fejltrin, men griber ikke ind. I stedet lader de dem sejle i deres egen sø. Mange sager var undgået, hvis vidnerne var mere aktive i at forsøge at løse konflikten for eksempel ved at snakke med parterne."

Vidnerne kan aktiveres på flere måder. Et godt udgangspunkt er et foredrag, der giver indblik i de processer, der ligger bag mobning. Dernæst kan virksomheden på personalemøder eller temadage sætte fokus på respekt, og hvordan man griber ind, når respekten mangler. Virksomheden kan også arbejde med cases fra video, der deltagerne diskuterer, hvordan man kan gribe ind. 

Men Eva Gemzøe Mikkelsen har også oplevet, at individuelle interviews kan åbne for, at både mobber, offer og vidne reflekterer over deres adfærd og laver den om.

Samtale ændrer adfærd

Hun fortæller om en virksomhed med omkring 30 medarbejdere, hvor hun blev tilkaldt, fordi en enkelt medarbejder var udsat for mobning i form af sarkasme og drillerier. Her var både aktive medløbere og passive tilskuere til mobningen, og tonen var også hård medarbejderne imellem.

Konsulenternes intervention var dog ret enkel. Den bestod af interviews med medarbejderne én for én, tilbagemeldinger til hhv. en styregruppe og til medarbejderne og efterfølgende coaching af ledelsen. 

Interviewene fungerede som sessioner, hvor de enkelte aktører også blev bedt om at forholde sig til deres egen rolle og tage et ansvar for problemet: 

"Vores primære intervention bestod i de her interviews, hvor vi undersøgte det psykiske arbejdsmiljø, men også talte om, hvad de hver især syntes, de kunne blive bedre til. Og hvad lederen, kollegerne og ikke mindst de selv kunne gøre i den sammenhæng.  Det havde så stor effekt, at flere, herunder hovedmobberen, stod frem på tilbagemeldingsmødet og opfordrede kolleger til at sige fra, når de synes, tonen blev for hård," siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

ANDRE GODE LINKS

Klag over mobning
Du kan klage til Arbejdstilsynet, hvis du eller andre bliver udsat for mobning på arbejdspladsen.

Grundbog om mobning
Mobning på arbejdspladsen - årsager og løsninger udkom i 2007.

Mobning
Temaside fra Arbejdsmiljø i Danmark.

AT Vejledning 4.3.1
Arbejdstilsynets vejledning om mobning og seksuel chikane.

Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen
Rapport fra NFA (2009). 

Sådan afsløres mobning på arbejdspladsen
Forskere har fundet en ny metode for, hvordan mobning på arbejdspladsen synliggøres.


Senest revideret den 18. marts 2021