Ledelse er præget af modebølger akkurat som alle andre discipliner. Og det er ikke altid uproblematisk, når ledere pludseligt ser et nyt lys og ændrer sig igen og igen.
Det er selvfølgelig godt, at der kommer nye ideer der rusker op i det gamle, men der kan være risiko for, at man som leder fokuserer for meget på det nye og ikke får tid til de gamle dyder.
Det er måske en af grundene til at ledende arbejdspsykolog, Pia Ryom, fra Arbejdsmedicinsk Enhed på Aalborg Universitetshospital ser en stigende efterspørgsel efter det, hun kalder ”retroledelse”.
Retrolederen er ikke gammeldags og autoritær, men en leder, der fx er i stand til at give retning og udstikke nogle klare rammer for, hvad der er kan- og skal-opgaver. På den måde kan man som leder skabe nogle trygge rammer, som medarbejderne kan agere i uden at risikere skadelige stressbelastninger.
Læs mere om ledelse og stress i værktøjet: Lederens arbejde med stress
Læs mere om kan- og skalopgaver i værktøjet: Kan og skal krav
Se alle værtøjerne i serien Vi forebygger stress sammen