Forebyggelsen af vold er sat i system

Kofoedsminde i Rødby med 260 medarbejdere har indført elektroniske registrering af beboernes tilstand og af alle tilfælde af trusler og vold.

Af journalist Søren Svith, Periskop

Det kan betale sig at investere i arbejdsmiljø, konkluderer arbejdsmiljøleder Marcel Rose fra Kofoedsminde i Rødby. Evalueringen af institutionens store forebyggelsesprojekt, Venusprojektet, viser nemlig, at institutionen og regionen har sparet millioner på nedgang i sygefravær, personaleomsætning, arbejdsskader, psykologbistand og forsikringsudgifter. Blandt andet er der sparet 2,6 millioner kroner ved at personaleomsætningen er faldet med 61 procent.
"Et af de vigtigste resultater af projektet er, at antallet af arbejdsskader er faldet fra 91 i 2008 til 57 i 2010. Men endnu vigtigere er det langsigtede perspektiv i, at medarbejderne nu arbejder systematisk med risikostyring," siger Marcel Rose.

Fortsat alvorlige problemer
Marcel Rose understreger dog, at alt ikke bare er løst med dette projekt. Der er fortsat meget alvorlige problemer med arbejdsmiljøet.
"Projektet er et led i en stor og vanskelig udviklingsproces, og vi er i øjeblikket i en meget svær situation med et voldsomt opsving i arbejdsskader i to af vores afdelinger. Kofoedsmindes arbejdsmiljø bliver ikke godt og sikkert nok alene med et to-treårigt projekt, selv om det har været rigtigt, omfattende og velgennemført," siger han.

Tilbagefaldet viser ifølge Marcel Rose, at selv om investering i arbejdsmiljø betaler sig, så gælder den gamle sandhed stadig, at når projektmidlerne falder væk, kan det være uhyre vanskeligt at fastholde den positive udvikling.
"Der er også nogle udviklingsbehov som et projekt som dette ikke opfylder. Det er blandt andet behov for bedre fysiske rammer, så beboerne, som ofte har meget svært ved socialt samvær, ikke tvinges til at bo tæt sammen. Der er også behov for langt flere specialistkompetencer til udredning af de behov for hjælp og behandling den enkelte borger har brug for, og behov for flere veluddannede til at yde denne hjælp og behandling," siger Marcel Rose.

Modstand i starten
Kofoedsminde er en specialinstitution for kriminelle udviklingshæmmede, og grundideen i Venusprojektet var at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge trusler og vold ved at øge kvaliteten i arbejdet. Projektets kerne bestod dels af indføring af elektroniske registreringssystemer og dels i en overgang fra selvforvaltende team uden ledere til team med egentlig teamledelse.

Begge dele var bevidst øget faglig styring og projektet stødte i starten på en del modstand fra medarbejderne. Rundt om denne kerne var der træning og uddannelse af medarbejdere og ledere.
"Der var modstand i starten mod både systemer og strammere styring. Mange følte, at de havde taget et stort ansvar og som tak fik en leder, som skulle komme og bestemme over dem. Mange var også skeptiske overfor det, de opfattede som en ingeniørstyring af beboerne, at de mistede et fagligt råderum," fortæller Marcel Rose.

Handler om den praktiske hverdag
Han oplever dog, at personalets skepsis overfor den elektroniske registrering er blevet mindre, fordi de nu kan se, at det bare er en mere systematisk måde, at gøre en del af det pædagogiske arbejde. At registreringen handlede om deres praktiske hverdag.

I Venusprojektet indførte Kofoedsminde to forskellige typer elektronisk registrering. I det ene system skal medarbejderne registrere beboernes adfærd og risikoen for, at de vil udøve vold og i det andet system registrerer man hændelser, hvor der indgår trusler eller vold.

Bliver brugt til forebyggelse
Det ene system hedder BVC (Brøset Violence Checklist). Det bruges til daglig registrering af beboerens adfærd og risikoen for at beboeren vil udøve vold eller starte konflikter. Medarbejderen besvarer seks spørgsmål ved slutningen af hver vagt.

Det andet system hedder SOAS-R (Staff Observation Aggression Scale – Reviced). Det bruges ved egentlig beboeraggression. Registreringen skal sikre, at årsagen til aggressioner og de hændelser, de udløser, bliver kendt og dokumenteret som grundlag for forebyggelsesindsatsen.

Får øje på handlingsmønstre
Det ene system bruger institutionen til hele tiden at være på forkant og se, om der er noget under opsejling. Det andet system kan bruges til at få et overblik. Hvilke afdelinger og hvilke beboere er der problemer med, og man kan følge det over flere år. Disse registreringer er også til rådighed for teamlederen, arbejdsmiljøgruppen og centralt for arbejdsmiljølederen.
"I et åbent afsnit har vi en beboer, som det går galt med fire-fem gange i løbet af en måned ved morgenbordet. Han kaster med kaffekande, rydder bordet, vælter bordet. Det registreres i systemet, og vi får lettere øje på, at der er et gentagende problem. I det tilfælde viste det sig, at han kom for sent op og det forvirrede ham. Det kunne teamet så gå ind og forbedre," fortæller Marcel Rose.

Man kan hurtigt orientere sig
Socialpædagog Bettina Klamer Bjerndrup, der er arbejdsmiljørepræsentant for Kofoedsmindes åbne afdelinger, har selv meget gavn af registreringerne.
"Når jeg kommer på vagt efter tre fridage, kan jeg hurtigt orientere mig om, hvordan beboeren har haft det, hvordan humøret er, og så reagere på det," siger hun.

Forbeholdne kolleger
Bettina Klamer Bjerndrup var ikke selv en af de medarbejdere, der var meget skeptisk over for indførelsen af den elektroniske registrering, men hun mener, at der stadig er en del af hendes kolleger som er forbeholdne.
"Det er ikke så meget topstyringen, jeg har oplevet protester imod. Holdningen er mere, at registreringen er spild af tid, og at vi i forvejen ikke er nok ansatte. Nogle gange oplever vi desværre også, at de forholdsregler, man skal tage på baggrund af registreringerne, ikke kan lade sig gøre, fx fordi der er sygdom," fortæller hun.

Skepsis er størst i de sikrede afdelinger, hvor et kraftigt opsving i antallet af arbejdsskader i en af blokkene i foråret og sommeren viser, at ikke alle problemer er løst.

Mange af Bettina Klamer Bjerndrups kolleger var også tøvende overfor, at de nu skulle registrere trusler og krænkelser, som ikke var decideret vold.
"Det lå ligesom i luften, at det måtte man tage med, når man var ansat her på Kofoedsminde. Derfor gik en rum tid før hele personalegruppen begyndte, at registrere trusler, krænkelser og hændelser, som er med til at slide et menneske op på det psykiske plan. Men ved fælles hjælp er det nu blevet norm og en selvfølge at registrere det og i visse tilfælde anmelde det som arbejdsskade eller til politiet," fortæller hun.

Hjælp i det pædagogiske arbejde
Bettina Klamer Bjerndrup har dog oplevet en stigende accept af, at registreringerne faktisk hjælper. Hun peger også på en anden registrering, som har haft betydning. Det drejer sig om den enkelte beboers typiske adfærd, som de enkelte personalegrupper har registreret og diskuteret.
"Det er meget vigtig for os i det pædagogiske og forebyggende arbejde, at vi ved, hvordan beboerne typisk opfører sig op til konfliktsituationer. Nogle begynder at spise meget, andre spiller høj musik taler meget eller lyver meget," fortæller hun.

Fakta om projektet

Projektets aktiviteter fokuserede på fire særlige indsatsområder:

  • Forebyggende arbejdsmiljøvurderinger indgår som grundlag for beboerhandleplanerne, og der er indført systematisk risikostyring på basis af beboernes historie, diagnose, adfærd og aktuelle behandlingsbehov.
  • Udvikling og indførelse af en dynamisk metode til løbende instruktion af de
    medarbejdere som er i kontakt med beboerne.
  • En uges obligatorisk uddannelse af samtlige medarbejdere på Kofoedsminde, hvor der arbejdes med indsigt i beboernes psykologiske profiler og adfærd, med aftaler, instrukser, procedurer og politikker på arbejdspladsen.
  • Planlægning og gennemførelse af seminarer med lederne og de selvforvaltende teams, hvor der arbejdes med roller og opgaver. Herunder grænsefladerne mellem teams og ledergrupperne.

Nogle af projektets vigtigste resultater ifølge evalueringen:

  • Personaleomsætningen er reduceret med 61,5 % som svarer til en
    ressourcetilvækst på 2,6 mill.kr.
  • Magtanvendelser overfor beboere er reduceret med 42 %.
  • Medarbejdere udsat for fysisk vold er reduceret med 47 %.

Venusprojektet har fået 8.305.000,- i støtte fra Forebyggelsesfonden.


Senest revideret den 21. februar 2020