I øjenhøjde med borgerne

De ansatte på Plejecenter Bakkely i Auning har lært at bruge deres kropssprog mere bevidst, for at undgå voldsomme udfald fra borgere med demens.

Af journalist Søren Svith, Periskop
Demente forstår ikke altid, hvad man siger til dem. Derfor er det ofte bedre at bruge kropssprog og på den måde skabe tryghed.
"Det gælder om at komme i øjenhøjde med borgeren. I stedet for at to medarbejdere stiller sig op og siger "Nu skal du i bad", så er det meget bedre at tage en stol, sætte sig ned og holde den ældre i hånden. Så har man skabt en tryg stemning og kan fortælle, at det er i dag, han skal i bad," siger plejehjemsleder Jytte Skak Pedersen.

Åbenhed om et stigende problem
Plejecenter Bakkely oplever som mange andre plejehjem, at antallet af demente beboere er stigende, og med dem også antallet af episoder med trusler og vold. Det er baggrunden for, at Bakkely i foråret 2010 satte gang i projektet "Mindre vold – bedre trivsel" med støtte fra Forebyggelsesfonden. Udover kommunikation med de demente borgere havde projektet også fokus på de ansattes måde at snakke om emnet indbyrdes.

"Det vigtigste er i virkeligheden at få sat fokus på volden. At få snakket om det og anerkendt, at vi reagerer forskelligt og at nogle siger fra før andre. Det har styrket personalegruppen og skabt en forudsætning for at forholde os til problemet," fortæller Jytte Skak Pedersen.

Temadage og praktisk vejledning
Projektet forløb over et halvt år og bestod at tre elementer:

1. Borgernær vejledning fra demenskonsulent

2. Temadag med øvelser i nænsom nødværge.

3. Temadag med erhvervspsykolog med fokus på den interne kommunikation i personalegruppen

Demenskonsulenten gik med i den direkte pleje og så på, hvilken adfærd både borgere og de ansatte havde. Hun var med som en flue på væggen, og så blandt andet på de ansattes tilgang til borgeren. Ud fra sine observationer foreslog hun medarbejderne nogle nye måder at håndtere situationerne på.

Nonverbal guidning
På Bakkely arbejder de i dag med nonverbal guidning, hvor de viser borgerne, hvad de gerne vil i stedet for at fortælle det med ord.
"Når de har svært ved at forstå, hvad man siger eller forstå situationen, er det nogle gange bedre helt at lade være med at sige noget. Hvis fx en dement er på vej væk fra plejehjemmet, fordi han ikke forstår, at det er her, han bor, er det ikke hensigtsmæssigt at forsøge at overbevise ham om det modsatte. Det kan let skabe en konflikt. I stedet skal man gå foran borgeren, skabe øjenkontakt og begynde at gå tilbage til plejehjemmet. Så vil han ofte følge med, og vi undgår at bruge magt," fortæller Jytte Skak Pedersen.

Nænsom nødværge
Der kan dog også være situationer, som de ansatte ikke kan klare udelukkende med bedre kommunikation. Så kan det være, at man skal trække sig fra situationen og komme igen senere. Hvis det ikke kan lade sig gøre, har de ansatte lært at benytte nænsom nødværge. Det handler blandt andet om at forberede sig godt på situationer ved at placere sig rigtigt i rummet, være flere tilstede i vanskelige situationer og være opmærksom på, hvordan man kan komme væk igen. Men det handler også om, hvordan man rent fysisk kan afværge korporlige angreb, fx ved at tage af for slag med armen. Alt dette har personalet på Bakkely indøvet på en temadag med en konfliktinstruktør.

"Det har skabt tryghed blandt personalet at kende til nænsom nødværge og have lært nogle fysiske greb, de kan bruge, hvis uheldet er ude," siger Jytte Skak Pedersen.

OK med forskellige grænser
Det har også skabt tryghed, at det er blevet ok at tale om problemet og at bede om hjælp. Til det har Bakkely fået assistance af en erhvervspsykolog, som har sat fokus på, at vi reagerer forskelligt på de ubehagelige situationer og at det er vigtigt, at alle mærker deres egen grænse.

"Vi er blevet mere åbne og tør snakke om det nu. Det betyder også, at vi har fået øjnene op for de forskellige grænser. Nogle oplever det fx krænkende, hvis en borger klapper dem bagi eller forsøger at trække dem ned i sengen. Andre har en måde at håndtere det på, så de ikke føler sig specielt krænkede. Vi anerkender begge reaktioner og vi har da også haft situationer, hvor vi i en periode har måtte skærme en bestemt medarbejder, for at undgå, at hun følte sig krænket," fortæller Jytte Skak Pedersen.

Mindre vold og sygefravær
Erhvervspsykologen lærte personalet på Bakkely at få fortalt de gode historier videre fx på personalemøder. Og siden projektet gik i gang, er der kommet flere og flere af dem. På det helt overordnede plan handler de om, hvordan antallet af episoder med fysisk vold er faldet med 50 procent mens sygefraværet er faldet med 30 procent i projektperioden. Siden er antallet af voldsepisoder blevet ved med at falde, mens sygefraværet er steget en smule igen. Det har dog, ifølge Jytte Skak Pedersen, ikke noget med trusler og vold at gøre.

Fakta om projektet

Plejecenter Bakkely ligger i Auning på Djursland og har plads til 19 faste beboere og 9 på korttidspladser. Projektet "Mindre vold – Bedre trivsel" forløb fra 1. marts til 1. september 2010 og det fik 295.000 kroner i støtte fra Forebyggelsesfonden.

I projektperioden faldt antallet af voldstilfælde med 51 procent, antallet af trusler faldt med 31 procent og episoder med psykisk vold faldt med 20 procent.

Sygefraværet faldt med 29 procent til i alt 8 procent.


Senest revideret den 21. februar 2020