TOMMELFINGERREGLER

Undgå at:

  • Tale selv, styre samtalen
  • Fortælle om egne oplevelser
  • Bagatellisere
  • Analysere og forklare
  • Blive forlegen over følelser
  • Lade den voldsramte være alene
  • Bebrejde eller kritisere den voldsramte

Det er vigtigt at:

  • Lytte og lægge "skulder til"
  • Spørge til situationen
  • Være nærværende og drage omsorg
  • Acceptere alle følelser

Krisehjælp

Denne beskrivelse er et eksempel på, hvordan krisehjælp i forbindelse med en voldsepisode kunne se ud.

En kollega eller den voldsramte selv tilkalder kontaktpersonen. På lederens kontor findes en liste over, hvem der er kontaktperson for hvilke medarbejdere.Når kontaktpersonen kommer, tager hun eller han ansvar for den voldsramte og giver psykisk førstehjælp.

Den nærmeste leder underrettes umiddelbart efter voldsepisoden. Han eller hun sørger for, at samarbejdsudvalget og den øverste ledelse orienteres inden for 24 timer og indkalder en afløser for den voldsramte, hvis det er nødvendigt.

Hjælp udefra og debriefing

Kontaktpersonen, den voldsramte og eventuelt den nærmeste leder vurderer, om den voldsramte har brug for lægehjælp eller psykologhjælp. Hvis der har været flere kolleger involveret i episoden, besluttes det, om der skal laves en debriefing. Nærmeste leder sørger i så fald for at organisere en debriefing, der skal foregå tidligst efter et døgn og senest tre døgn efter hændelsen.

Den voldsramte udfylder inden for det første døgn registreringsskemaet om vold og trusler. Det afleveres til nærmeste leder, som har ansvaret for, at det kommer videre til samarbejdsudvalget, og at der følges op på episoden, fx ved samtaler med lederen Samarbejdsudvalget vurderer hver enkelt episode og sørger for anmeldelser til de rette instanser: Politi, Arbejdstilsynet, evt. Arbejdsskadestyrelsen. Samarbejdsudvalget vurderer, om der kan iværksættes tiltag til at forebygge, at en lignende situation opstår. 

 

Sådan giver du psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp skal gives hurtigst muligt af en person, som ikke er påvirket af hændelsen. 

Hent guiden om psykisk førstehjælp her

 

ANDRE GODE LINKS

PUF: Skab trivsel trods vold og trusler: Kursusdag om, hvordan MED- og arbejdsmiljø-organisationen kan gøre en indsats for at skabe trivsel trods vold og trusler.

Vold på Jobbet: Sektion om vold og trusler hos Arbejdstilsynet. 

Vold som udtryksform. Hjemmeside om forebyggelse af vold på offentlige arbejds-pladser, udviklet af Socialt Udviklingscenter.


Senest revideret den 26. marts 2020