Katalog over materialer til inspiration
Katalog: Konflikter, trusler og vold
TOMMELFINGERREGLER

Undgå at:

  • Tale selv, styre samtalen
  • Fortælle om egne oplevelser
  • Bagatellisere
  • Analysere og forklare
  • Blive forlegen over følelser
  • Lade den voldsramte være alene
  • Bebrejde eller kritisere den voldsramte

Det er vigtigt at:

  • Lytte og lægge "skulder til"
  • Spørge til situationen
  • Være nærværende og drage omsorg
  • Acceptere alle følelser

Registrering af vold

For at skabe synlighed om volden og blive bedre til at forebygge den er det naturligvis vigtigt at arbejdspladsen ved, hvor volden forekommer - om der er særlige områder, arbejdsfunktioner eller medarbejdergrupper - hvor risiko for vold er til stede.

APV

Den lovpligtige arbejdspladsvurdering, APV kan være et nyttigt redskab i det voldsforebyggende arbejde. APV'en skal som bekendt indeholde en kortlægning og beskrivelse af arbejdsmiljøproblemer og en handlingsplan for, hvad arbejdspladsen vil gøre med problemerne. På en stor del af arbejdspladserne på social- og sundhedsområdet kan der forekomme vold, men ikke alle arbejdspladser har temaet vold i arbejdet med i deres interne kortlægning af arbejdsmiljøforholdene. I APV'en kan der stilles spørgsmål fx:

  • om medarbejderen inden for det sidste halve år har været udsat for vold og trusler, og hvor ofte
  • fra hvem (fx patient/klient o.l., pårørende, kolleger)
  • i hvilke situationer på arbejdspladsen, og/eller om det forekommer uden for arbejdstiden, men stadigt er arbejdsrelateret (fx trusler via telefon, mail o.l.)
  • om arbejdsstedet efterfølgende har taget handling på det indtrufne

Svarene kan give et første overblik, og være en ledetråd for arbejdsmiljøorganisationens videre efterforskning.

Intern dokumentation af vold og trusler

Et andet meget brugbart redskab til at få viden om voldens forekomst er intern registrering. Registrering foretages hver gang en medarbejder oplever sig udsat for vold eller trusler. På nogle arbejdspladser forekommer vold sjældent; på andre hyppigt. De arbejdssteder, hvor vold forekommer sjældent kan man beslutte at vold skal kortlægges fortløbende. På andre, hvor vold og trusler optræder meget hyppigt, kan man beslutte at alle medarbejdere over en afgrænset periode fx en måned registrerer alt, hvad de selv opfatter som vold.

 - Hent: Eksempel på dokumentationsskema ift. vold og trusler.

Registrering skaber synlighed. Når man beslutter at vold i arbejdet skal kortlægges sendes der et signal til både medarbejdere og brugere om, at vold og trusler ikke tolereres. Registreringen kan være en start på en proces, det første skridt til at få overblik, indkredse forhold, som man egentlig godt vidste, men ikke er tilstrækkelig bevidst om, samt skærpe fokusering og opmærksomhed på forhold, som der kan og skal gøres noget ved.

Nytte af registrering

Det kan fx være om der er et mønster i små episoder, der sker igen og igen. På et botilbud for voksne svært udviklingshæmmede blev alle voldsepisoder fx registreret over en måned. Ved en af borgerne forelå der mange registrerede episoder. Mange episoder var koncentreret til om morgenen ('stå-op-tidspunktet') og et mindre 'top' var omkring kl. 17-18. Billedet skærpede personalets fokus. De kom med deres bud på og overvejelser om, hvad der gik skævt om morgenen og op til aften-spisetid. Den daglige praksis og pædagogiske indsats blev efterfølgende ændret og tilpasset borgerens situation og behov. En efterfølgende måling viste at ændringen havde båret frugt. Tidligere 'toppe' var stort set forsvundet.

Eksemplet er desuden en illustration på, at ændret kvalitet i ydelsen havde effekt i forhold til mindre udadreagerende adfærd fra borgerens side, borgeren blev mere tilfreds og succesen skabte øget arbejdsglæde hos personalet.

Eksempler på brugen af faglige og pædagogiske metoder i det voldsforebyggende arbejde:

  • Mindre vold og mere kvalitet i arbejdet. Agerbækhuse, Køge
  • Afsæt i det positive med Marte Meo. Plejehjemmet Lindegården, Herning
  • Beboervoldspolitik giver tryghed. Bramstrupkollegiet, Fyn
  • Flere eksempler indsættes, blandt andet efter gennemførelse af Stafetrunden

Registrering og krisehjælp

Registrering af vold kan også være et redskab til at øge opmærksomheden på om personale udsat for vold har behov for hjælp og støtte efter episoden.

I registreringsskemaet kan man bede personen, der har været udsat for vold, om at markere hvordan vedkommendes umiddelbare reaktion var på episoden. Medarbejder kan fx. sætte kryds på en skala fra 1-5: "Stort set ikke påvirket" til "Stærkt chokeret".

Personens umiddelbare svar på oplevet reaktion kan give en pejling af behovet for krisehjælp og af hvem der skal vies særlig opmærksomhed.

Det er ligesom et trafiklys: 

Rød: Stop op – ekstra bevågenhed fra det øvrige personales side påkrævet

Gul: Fortsæt eventuelt, men overvej lige situationen

Grøn: Fortsæt bare

De angivne reaktioner fra de voldsudsatte viser i ovenstående figur, at langt størstedelen umiddelbart ikke oplevede sig væsentligt chokeret. Nogle, i omkring 7 ud af 100 voldsepisoder er reaktionen mere i det "røde felt". Her vil skærpet opmærksomhed være påkrævet, og ved reaktioner i det "gule felt" bør kolleger og leder lige overveje situationen. Hos den voldsudsatte kan der dog tilkomme efter-reaktioner, som den umiddelbare "måling" ikke giver noget sikkert svar på. Gensidigt "holden øje med hinanden" er således et vigtigt element. Det gælder uanset om det handler om vold, stress eller udbrændthed.

Udarbejdet af SUS og CASA i forbindelse med et voldsprojekt med BAR social & sundhed, 2009.

ANDRE GODE LINKS

PUF: Skab trivsel trods vold og trusler: Kursusdag om, hvordan MED- og arbejdsmiljø-organisationen kan gøre en indsats for at skabe trivsel trods vold og trusler.

Vold på Jobbet: Sektion om vold og trusler hos Arbejdstilsynet. 

Vold som udtryksform. Hjemmeside om forebyggelse af vold på offentlige arbejds-pladser, udviklet af Socialt Udviklingscenter.


Senest revideret den 25. august 2020