Derfor er det svært at prioritere efter kerneopgaven

Prioriteringen af, hvad vi gør på vores arbejde, er guidet af en fælles forståelse af, hvad kerneopgaven er. Sådan er det ideelt set, men virkeligheden er en anden, siger sociolog, der har forsket i sammenhængen mellem kerneopgave og arbejdspraksis.

Af Irene Aya Schou, VPT
Foto: Thomas Søndergaard, fra konferencen Stress, ledelse og roller i arbejdsmiljøet

Der er travlt på Mælkebøttestuen. To børn skal puttes, tre skal skiftes, fire skal have regnbukser på, og så skal der fejes på stuen og laves plancher, så forældrene kan se, hvad dagen er gået med. For slet ikke at tale om læreplaner, indkøb af bleer og mødet med forvaltningen, der også skal forberedes.

Hver dag er der masser af arbejdsopgaver. Men hvilke skal man prioritere og ud fra hvilke kriterier?

Det spørgsmål har arbejdslivssociolog og forsker Maja Sasser kigget nærmere på. Hun har skrevet ph.d. om kerneopgavebegrebet og den måde, begrebet benyttes inden for arbejdsmiljøfeltet. Og konklusionen er, at medarbejderens perspektiv på kerneopgaven blot er ét blandt mange perspektiver, der guider deres arbejdspraksis.

- Nogle arbejdsopgaver opleves særligt vigtige i forhold til kerneopgaven. Andre opgaver opleves vigtige, fordi det er dem, vi er uddannede til at udføre, eller fordi vi skal udføre dem ifølge loven eller ifølge vores leder. Som én pædagog sagde, da jeg spurgte hende om, hvad det vigtigste er, som hun får gjort hver dag, inden hun går hjem: ”Det er at tømme skraldespanden, for det har min leder sagt, at jeg skal,” siger Maja Sasser, der i dag arbejder som arbejdsmiljøkonsulent i BUPL, Storkøbenhavn.

Vigtighed har mange årsager
Spørgsmålet om, hvordan kerneopgaven hænger sammen med arbejdspraksis, blev taget op på en konference om stress, ledelse og roller i arbejdsmiljøet arrangeret af BrancheArbejdsmiljøRådet (BFA).

Her slog Maja Sasser fast, at der er mange grunde til, hvorfor vi gør som vi gør, når vi er på arbejde, og at det er for snævert kun at se på kerneopgaven som guidende strømpil.

- For én pædagog var det vigtigste at få skiftet ble på alle børn på stuen hver dag, fordi hun så sin primære opgave som at anerkende det enkelte barn og give omsorg. For en anden var det at tage på ture ud af huset. Andre har et praktisk argument: ”Ellers glider dagen ikke”, siger Maja Sasser.

Maja Sasser anbefaler, at man som medarbejdergruppe arbejder med prioritering af arbejdsopgaver ved at brainstorme på ordet vigtighed og bliver nysgerrige på kollegernes begrundelser for, hvorfor noget er vigtigt eller ikke vigtigt. Og nogle gange kan vores forståelser af opgavers vigtighed også handle om, hvad vi som faggruppe synes vi skal beskæftige os med.

- Hvis en pædagog udpeger gulvfejning som en mindre vigtig opgave, behøver det ikke at handle om, at hun ikke synes, det er vigtigt, at daginstitutionen bliver rengjort. Det handler i stedet om, at hun ikke synes, det er hende og de andre pædagoger som faggruppe, der bør gøre det, siger Maja Sasser.

 - Læs mere i BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljøs (BFA) værktøj Prioritering af kerneopgaven.

Når Maja Sasser arbejder med grupper omkring trivsel og udførelsen af kerneopgaven, lader hun ofte deltagerne skrive deres konkrete arbejdsopgaver ned. Derefter beder hun dem prioritere opgaverne i forhold til forskellige kriterier.

  • Hvad er skal- og kan-opgaver?
  • Hvad er vigtigt i forhold til kerneopgaven?
  • Hvad er akut og hvad kan skydes til i morgen?
  • Hvilke arbejdsopgaver ville jeg kunne acceptere at udføre i dårlig kvalitet?

Ofte ændres prioriteringen af arbejdsopgaverne afhængig af, hvad spørgsmålet er. Tidspres og mange skal-opgaver kan betyde, at man må nedprioritere nogle af de ting, der opleves vigtigst for kerneopgaven.

- Det kan være udviklingsarbejde, læringsforløb, tværfaglige møder og ture ud af huset, der må aflyses, fordi det er det eneste, der kan aflyses, siger Maja Sasser.

Når der kun findes skal-opgaver
På nogle arbejdspladser er der ifølge Maja Sasser skåret så meget ind til benet, at der reelt ikke længere eksisterer kan-opgaver - kun skal-opgaver. Her kan det være nødvendigt at prioritere ud fra opgavernes akuthed – hvad skal gøres lige nu, og hvad kan vente til i morgen? Eller ud fra forventninger til arbejdets kvalitet – hvilke opgaver vil vi ikke gå på kompromis med kvaliteten af, og hvornår kan vi acceptere at sænke baren for vores egen præstation?

Maja Sasser fortæller om en pædagog, der var sygemeldt med stress. Hun fik ondt i maven over at skulle prioritere mellem grædende børn, der trængte til at blive puttet og børn med tunge bleer, der trængte til at blive skiftet.

- Så spurgte jeg hende, om der er arbejdsopgaver, hun kunne nedprioritere og som ikke gav hende ondt i maven at udføre i dårligere kvalitet og hun svarede, at hun kunne slække på forberedelsen til de møder, hun havde med forvaltningen, siger Maja Sasser.

Kerneopgave bliver kamp om ord
Maja Sassers’s forskning, der tager udgangspunkt i daginstitutionsområdet, viser, at noget af det allermest stressende for en medarbejder er at føle, at han eller hun ikke udfører sit arbejde godt nok. Derfor er det afgørende i fællesskab at få snakket om, hvad ens arbejde egentlig går ud på og få en fælles forståelse af, hvad der er vigtigt, understreger hun.

- Hvilke ambitioner har eksempelvis pædagogen for arbejdet med børnene? Og hvordan kan vi skabe rammerne for, at det bliver muligt at udleve de ambitioner? Og det handler også om at snakke om, hvordan vi gør det muligt for medarbejderne at prioritere de arbejdsopgaver, de oplever som mest værdifulde for kerneopgaven.

Hendes pointe er derfor ikke, at vi skal undlade at arbejde med kerneopgaven, men derimod at vi skal stille spørgsmålstegn ved, om kerneopgaven er det eneste, der guider medarbejdernes arbejdspraksis. Og fremfor at snakke om kerneopgavens definition, giver det i mange medarbejdergrupper mere mening at snakke om, hvad de synes, det er vigtigt at lykkes med i arbejdet.

- Derfor er kerneopgavebegrebet vigtigt, men det er ikke nok at igangsætte processer, hvor folk skal sidde abstrakt og reflektere over deres kerneopgave. Så bliver det en kamp om ord, der er frakoblet det konkrete arbejde, siger hun.


Senest revideret den 7. april 2020