Hvor stor er den psykologiske sikkerhed på din arbejdspladsplads?

Vurder på en skala fra 1-til 10, hvor enig eller uenig, du er i følgende syv udsagn.

  1. Når nogen laver en fejl hos os, så bruges det ikke imod dem
  2. Vi har let ved at løse og håndtere problemer i fællesskab
  3. Vi afviser ikke andre, fordi de er forskellige fra os
  4. Vi værdsætter og respekterer, når nogen prøver at gøre noget på en ny måde
  5. Det er let for mig at bede om hjælp
  6. Ingen vil bevidst handle på en måde som undergraver min indsats
  7. Mine unikke evner og talenter værdsættes og udnytte

Kilde: Mille Mortensen på baggrund af Amy Edmondson

Krænkende handlinger af seksuel karakter

I dette inspirationshæfte har vi samlet konkrete værktøjer, der kan være en hjælp til at sætte en dialog i gang, skabe klarhed og give tryghed på arbejdspladsen.

Hent hæftet her

Forsker: Vi lader andre overskride vores grænser i robusthedens navn

Krænkende handlinger handler om arbejdspladskultur og sociale spilleregler. Når vi finder os i grænseoverskridende adfærd fra borgere og kolleger, er det ofte, fordi vi er bange for ikke at passe ind og blive udskammet. Derfor er vi nødt til at kigge på de arbejdsvilkår, vi byder hinanden, siger forsker Mille Mortensen.

Af Irene Aya Schou

Er der én ting, vi mennesker er bange for, så er det at blive udstødt af flokken. Frygten for social eksklusion rangerer højere på listen over faktorer, der forkorter vores levetid, end rygning og overvægt. 

Faktisk viser forskning, at oplevelsen af at være en værdifuld del af fællesskabet er den enkeltfaktor, der har størst betydning for vores levetid. 

- Vi er neurobiologisk skruet sammen til at høre til i fællesskaber, og vores urgamle hjerne er programmeret til at ville ’passe ind’. Det betyder, at hjernen belønner os for at følge i de andres fodspor, siger Mille Mortensen, der forsker i mobning og krænkende adfærd på arbejdspladsen.

Vi ved godt, hvornår vores grænse overskrides

Hun er optaget af social kontrol og arbejdspladskultur, fordi hun har fundet, at netop de begrebet er nøglen til at forstå, hvorfor vi som medarbejdere og ledere finder os i krænkende og grænseoverskridende adfærd fra både borgere, pårørende og kolleger. 

- De fleste mennesker kan godt mærke, når nok er nok. De kan godt mærke, når samarbejdet med kollegerne ikke fungerer, eller når det bliver for meget i forhold til borgeren. De kan også godt mærke, når de har for travlt, og når deres faglige stolthed bliver udhulet. Ikke desto mindre fortsætter de fleste af os, medmindre vi bliver sygemeldt, siger Mille Mortensen, der for nylig holdt oplæg om tabuer og krænkende adfærd for ledere og medarbejdere på en temadag arrangeret af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø, Velfærd og Offentlig administration.

I robusthedens navn bider vi tænderne sammen

Den sociale kontrol på arbejdspladsen foregår næsten ubemærket. Det er alt det, vi siger til os selv og hinanden. Det er den måde, vi 'opdrager' os selv og hinanden på - ofte uden at tænke over det.

Ifølge Mille Mortensen, der er cand. mag. i psykologi og forker ved Københavns Universitet, er det vigtigt at være opmærksom på denne usynlige kontrol, fordi grænseoverskridende adfærd fra kolleger er værre end grænseoverskridende adfærd fra borgere.

Ofte er vi gode til at registrere og tale om de krænkelser, der kommer fra borgerne. Men når det gælder krænkende handlinger fra kolleger, er de sværere at få øje på, fordi de ligger gemt i kulturen og den måde, vi er sammen på. Og mens de fleste borgere er forbipasserende i vores arbejdsliv, er vores relationer til kollegerne varige.

- Vi kan vænne os til en rå tone og til at tale hårdt til hinanden, og det kan gøre os syge. Vi kan skabe kulturer, hvor vi bare skal være robuste og kunne klare mosten, siger Mille Mortensen, der bl.a. har undersøgt arbejdspladskultur på Rigshospitalet.

LÆS OGSÅ: Bryd tabuet og tal om krænkende handlinger - også dem der handler om din kollega

Rygrad som en vandslange

Her stødte hun på udtrykket at have en ’rygrad som en vandslange’. Det dækker over kultur, hvor man som sundhedsfaglig person stemples som svag, hvis man ikke kan klare en vis portion krænkelser. 

Mille Mortensen fortæller om en kvindelig medarbejder, der havde politianmeldt en patient som følge af trusler om vold. Det synes kollegerne var ’noget mærkeligt noget’, fordi de anså det som et grundvilkår i hospitalsarbejde, at patienter og pårørende i en presset situation kan komme til at sige eller gøre noget, de ikke mener.

- Så ud over situationen med patienten skulle medarbejderen også tackle kolleger, der bebrejdede hende, at hun havde valgt at politianmelde sagen, siger Mille Mortensen.

LÆS OGSÅ: Forskerens værktøjer til at forebygge og afhjælpe mobning på arbejdspladsen

Styrk den psykologiske sikkerhed

Vil man styrke arbejdsmiljøet og komme tabuer til livs, er man ifølge Mille Mortensen nødt til at øge 'den psykologiske sikkerhed' på arbejdspladsen. Den måles på medarbejdernes villighed og dermed mod til at stille sig sårbart og turde tale om tvivl, usikkerhed, følelser og løbe en risiko.

- Vi skal stille os selv spørgsmålet: 'Hvad er det ved vores arbejdspladskultur og måder, vi har vænnet os til at være sammen på, der gør det oplagt og måske nødvendigt for kolleger eller borgere at gøre, som de gør?' siger Mille Mortensen.

Hun henviser til Amy Edmondson, der er professor ved Harvard Business School som med afsæt i sin forskning har opstillet en liste med syv udsagn, man som arbejdsplads kan bruge til at tage temperaturen på og dialogen om den psykologiske sikkerhed. (Se faktaboks)

Overvind frygten for at blive udskammet

Amy Edmondson definerer psykologisk sikkerhed som en fælles overbevisning om, at det er trygt at løbe en interpersonel risiko i arbejdsfællesskabet.

- At løbe en interpersonel risiko handler om at have en oplevelse af, at det er sikkert at tale om det, der er svært, fordi man har oplevet eller har en forventning om, at man hverken bliver udskammet, forkastet eller afstraffet for at sige det, der ligger én på sinde, siger Mille Mortensen, der understreger, at vi ikke kan tale for meget om det, der er svært.

- For det er det, vi ikke taler om, vi får ondt af, siger hun.

Forskning fra USA viser desuden, at arbejdspladser med en høj grad af psykologisk sikkerhed, er bedre til at fastholde medarbejdere og bedre til at drage nytte af de forskellige potentialer og perspektiver, som medarbejderne har. De tjener også flere penge og er mere produktive. 


Senest revideret den 25. august 2020