Bryd tabuet og tal om krænkende handlinger - også dem der handler om din kollega

Uønsket seksuel opmærksomhed, vold og trusler er emner, der er svære at tale om på arbejdspladsen. Men det er nødvendigt at udvikle et sprog for dilemmaer og gråzoner, hvis man vil undgå dårligt arbejdsmiljø og splid mellem kolleger. Det kom frem på workshop om tabuer på arbejdspladsen.

Af Irene Aya Schou

Snak om tingene. Skab en åben dialog og bryd tabuerne, også selvom det er svært. Sådan lød opfordringen til deltagerne til en workshop om krænkende adfærd og gråzoner i arbejdslivet.

Mange medarbejdere på plejecentre, bosteder, skoler og på andre offentlige arbejdspladser udsættes for krænkende adfærd fra de borgere, som de er ansat til at tage sig af. 

Vi skal tale om elefanten i rummet

Det kan stille medarbejderne i svære dilemmaer og have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, fortæller Charlotte Bredal, der er chefkonsulent i FOA.

-  Vi er der for borgernes skyld, og vi ønsker at give omsorg. Derfor er det ekstra svært, når vi møder krænkende adfærd. Det kan let blive en uheldig cirkel, hvor vi vender oplevelsen indad i stedet for at få talt om problemerne i fællesskab, siger Charlotte Bredal, der er formand for BFA Velfærd og Offentlig Administrations styregruppe for psykisk arbejdsmiljø. 

Vi er til workshop i Middelfart i forbindelse med en temadag om håndtering af tabuer på arbejdspladsen arrangeret af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø, Velfærd og Offentlig administration.

Ved runde borde sidder godt 100 ledere, medarbejdere og konsulenter fra arbejdspladser rundt om i landet. De har taget budskabet om dialog til sig. Snakken går højlydt, og alle synes de at kende elefanten i rummet - alt det, som ingen taler om, men som fylder det hele. 

Charlotte Bredal

Krænkende adfærd fra forældre

For Birgitte Mackon, lærer på Enghaveskolen i Odense, er forældrene den elefant, ingen rigtig taler om. Enghaveskolen er en folkeskole, der tilbyder undervisning til elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, de fleste med autisme.

På det seneste har skolen oplevet krænkende adfærd fra forældre, der retter deres frustrationer mod personalet. Noget kan handle om digital chikane, hvor lærere og pædagoger hænges ud på sociale medier. Andet kan handle om forældre, der ringer ind til ledelsen om, hvor uduelig en lærer er, eller at deres barn ikke vil deltage i undervisning med en bestemt lærer.

- Vi har 100 ansatte, og 10 af dem har været udsat for grænseoverskridende adfærd fra forældre. Vi vil gerne lave retningslinjer til personalet om, hvordan de skal agere i de situationer, siger Birgitte Mackon.

Svært at navigere i en gråzone

Som medarbejder kan det være svært at skelne mellem borgerens legitime frustration og den krænkende handling. Hvornår skal man sige stop, og hvornår skal man acceptere en vis frustration over 'systemet'.

På samme måde er det svært at sætte grænsen over for en dement borger eller en elev i indskolingen - for kan man anmelde et barn? Og bør man tage hensyn til, at demente borgere ikke ved, hvad de gør?   

Her kan man selv gøre meget for at undgå at blive udsat for krænkende handlinger, forklarer Kirsten Holmboe, der er arbejdsmiljøkonsulent i Silkeborg Kommune og har arbejdet 15 år i Dansk Sygeplejeråd med særlig fokus på uønsket seksuel opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Forsker: Vi lader andre overskride vores grænser i robusthedens navn

Opstemt i forbindelse med personlig pleje

Det kan handle om arbejdsgange, påklædning og toneleje, og det kan handle om manglende viden om ældres seksualitet. For hvad gør man som dement borger på et plejecenter, hvis ens seksuelle behov ikke bliver tilfredsstillet, og man ikke kan italesætte det?

- Jeg har set, hvor sårende og krænkende det er at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Derfor skal vi øve os i at sætte grænser og aflæse borgeren. Mange i omsorgsbranchen har en tendens til at gå ind i en mor-rolle i forhold til borgeren, og vi bliver hurtigt fedtet ind i følelser og relationer, siger Kirsten Holmboe.

Her er det vigtigt at få talt om alle de mange dilemmaer og gråzoner, der er i omsorgsarbejdet. Er det fx i orden at give borgeren et knus, selvom der er tale om et professionelt forhold? Og hvad gør man, hvis borgeren bliver opstemt i forbindelse med den personlige pleje? 

- Vi har brug for løbende at få tømt vores rygsæk og få et kollektivt sprog for at tale om det, der er tabubelagt. Ellers bliver det et stresset arbejdsliv, hvor problemerne individualiseres, siger hun.

Kirsten Holmboe

Når krænkelser skaber splid mellem kolleger

Jette Parnset er tillidsrepræsentant på bostedet Høvejen i Randers. Hun elsker sit arbejde, men ind imellem er der borgere, hvis grænseoverskridende adfærd ikke bare krænker medarbejderen, men samtidig skaber splid mellem kolleger.

- Når man mangler redskaber og ressourcer og ikke ved, hvordan man pædagogisk skal håndtere en borger, giver det dårligt arbejdsmiljø og dårligt samarbejde mellem kolleger, siger Jette Parnset.

Sammen med arbejdsmiljørepræsentant Ann Louise Lauridsen vil hun arrangere en temadag, hvor kollegerne kan få snakket om, hvordan de kan støtte hinanden og undgå at tage ting personligt i de svære situationer, der kan opstå.

- Vi skal undgå, at kolleger kriges indbyrdes og danner alliancer og projicerer ting over på hinanden. Hvis vi kan forebygge konflikter i personalegruppen, kommer vi allerlængst med borgeren. Det er altid på kommunikationen, det halter, lyder det fra Høvejen. 

Tillid og kommunikation er nøglen 

Som afdelingsleder på et bosted i Lemvig er Anette Josefsen meget bevidst om at skabe åndehuller til sit personale, så der er plads til de svære og følelsesmæssige snakke.

Hun er taget til workshoppen sammen med arbejdsmiljørepræsentant Majbrit Bertelsen. Sammen håber de at skabe en arbejdsplads med fokus på tillid og dialog. 

- Vi har godt styr på registreringer af vold og seksuelle krænkelser, men vi mangler noget på det kollegiale område. Her søger vi inspiration til, hvordan man kan opelske en måde at tale til hinanden på, som er konstruktiv, og hvor man italesætter de svære ting, lyder det fra bostedet.

Alle skal have ejerskab til indsats

Deltagerne er blevet opfordret til at medbringe egne retningslinjer for, hvem der gør hvad hvornår i tilfælde af krænkende handlinger. Retningslinjer er gode til at synliggøre, hvem der har hvilket ansvar i forhold til både forebyggelse og håndtering.

Men det kan være svært at få retningslinjer til at leve i hele organisationen. 

På temadagen giver Mille Trøst Simonsen fra SPARK inspiration til, hvordan retningslinjerne kan blive en naturlig del af arbejdspladskulturen. Især er det afgørende, at alle i organisationen får ejerskab til retningslinjerne, og at de flugter med de ansattes værdier, forklarer hun.

- Desuden skal det være let at gøre det rigtige. For vi mennesker kan godt lide at gøre det, vi plejer, især når vi er pressede, siger Mille Trøst Simonsen, der går rundt mellem bordene og taler med ledere og medarbejdere for at gøre dem skarpe på, hvordan de kan gøre deres retningslinjer mere virksomme.

På Nymosehave Plejeboliger i Gentofte Kommune er udfordringen at få skabt ejerskab til den plan, der beskriver, hvordan man forebygger, identificerer og håndterer problemer med vold, mobning og chikane på arbejdspladsen.

- Vi har haft planen i et stykke tid, og folk har fået den på mail, men det er som om, at mange medarbejdere ikke kender formålet med den. Derfor skal vi have forfinet planen og gjort den endnu mere lokal, siger Tove Puck, der er daglig leder på Nymosehave Plejeboliger.

Mille Trøst Simonsen

Vi skal finde det kollektive mod

Forsker ved Københavns Universitet Mille Mortensen har gennem en årrække beskæftiget sig med mobning og krænkende adfærd på arbejdspladsen. Hun pointerede i sit oplæg, at det ikke er nok med spilleregler og retningslinjer. Vi skal et spadestik dybere og tale om, hvad det er for en kultur, vi har fået skabt på arbejdspladsen.

Vi kan nemlig både skabe en kultur, der styrker den psykologisk sikkerhed og gør det trygt at tale om svære og følelsesladede emner. Vi kan også skabe det modsatte og vænne os til en rå tone og til at bide tænderne sammen i robusthedens og rummelighedens navn.

 - Tabuer handler generelt om at være fejlbarlig. Vi skal turde at være fejlbarlige og finde det kollektive mod til at tale om det, der er svært. For det er det, vi ikke taler om, vi får ondt af, siger Mille Mortensen. 

Mille Mortensen


Senest revideret den 7. april 2020