Uløste konflikter
Blandt de mest almindelige årsager til mobning er uløste konflikter. Her optrappes en konflikt mellem to eller flere parter i en grad, så én af parterne føler sig mobbet. Konflikten bliver til mobning, når den ene part får
overtaget i det indbyrdes magtforhold og opfattes som mere magtfuld end den anden. Fx fordi den ene
part støttes af kollegaer eller lederen, eller fordi den anden ikke kan forsvare sig mod angrebene, hvilket
kan være på grund af sin position på jobbet, sygdom eller andre forhindringer.
Kontrol og strafmobning
I grupper med behov for at sætte regler eller grænser for arbejdets udførelse kan der opstå kontrolmobning. Kontrolmobning er, når systematiske negative handlinger bruges til at kontrollere kollegers måde at arbejde på. Budskabet er at fortælle, at: ”Den måde, du udfører dit arbejde på, bryder vi
os ikke om. Du skal gøre det på vores måde. Som vi plejer”. Kontrolmobning finder typisk sted for at
sikre, at alle i gruppen gør tingene på samme måde. Der kan også være mange uskrevne regler på en
arbejdsplads. Det kan være regler om arbejdets udførelse, at man fx skal sætte en ny skraldepose i,
når skraldespanden tømmes. Kolleger, som bryder disse uskrevne regler, kan blive udsat for strafmobning. Det vil sige, at de udsættes for systematiske negative eller krænkende handlinger som straf for
det, de har gjort eller ikke har gjort – for at gå imod strømmen.
Humormobning
Humor på arbejdspladsen kan være en kilde til arbejdsglæde, men kan også være det modsatte. Det er derfor vigtigt at skelne mellem humor, som er opbyggende, og som styrker fællesskabet, og den humor, som
er destruktiv og ødelægger personer og fællesskabet.