Det fremgår af en undersøgelse fra Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA i 2012. Om disse oplevelser også er mobning ifølge Arbejdstilsynets definition (se herunder), vides ikke, men de viser tydeligt, at mobning er et alvorligt problem, som går ud over både den udsatte og arbejdspladsen.
Læs cases om håndtering af mobning på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Læs også artiklen Kollega-mobning øger risikoen for depression, der handler om, hvad mobning kan gøre ved os. Artiklen bygger på et forskningsprojekt af ph.d. Maria Gullander.
Arbejdstilsynets definition
Ifølge Arbejdstilsynet går grænsen ved, at ofret ikke er i stand til at forsvare sig effektivt:
"Der er tale om mobning, når en person regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en anden person for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. Der er først tale om mobning, når den person, som det går ud over, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt."
Ofrenes oplevelse er central
AT lægger også vægt på, ofrenes oplevelse: "Ofrenes oplevelse er et centralt aspekt i mobning. Det er derfor uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke offeret. Det betyder dog noget for ofrenes oplevelse af mobningen, om der er tale om ond vilje eller ej."
Eksempler på mobning
Ifølge NFA-rapporten "Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen" fra 2009 oplever medarbejdere sig oftest mobbet eller chikaneret af arbejdsrelaterede handlinger, fx:
- At nogen tilbageholder informationer, som påvirker din arbejdsindsats
- Overdreven overvågning
- Vedvarende kritik
Mobning, som går på éns personlighed kan fx være:
- At der bliver spredt sladder eller rygter om dig
- At blive ydmyget eller gjort til grin
- At dine meninger eller synspunkter bliver ignoreret