Del: - -

Hedebocentret bruger nær-ved-hændelser til bedre sikkerhed

Af journalist Lone Bolther Rubin

Hedebocentret, der er et botilbud for sårbare unge i Herning Kommune, udarbejdede for nogle år siden en handleplan for, hvordan alle vold og nær-veds-ulykker skal registreres og håndteres.

Kan se, hvis noget eskalerer

- Det giver os mulighed for at følge udviklingen og se, om der er noget, der eskalerer, fortæller afdelingsleder Ulla Blok Kristensen.

- Så kan vi analysere på, om det er en ung, der er særligt presset for tiden, eller om der er noget i samspillet mellem de unge og medarbejderne, der får situationer til at opstå. Så kan vi sætte ind med støtte der, hvor det er nødvendigt, fortsætter hun.

For eksempel kan en løsning være at justere på de krav, der stilles til de unge eller på måden, de håndhæves på.

- Det er vigtigt at kunne træde ud af en konflikt og i stedet gå i dialog på et tidspunkt, hvor der ikke er noget på spil, siger Ulla Blok Kristensen.

Et andet eksempel er, at en alvorlig hændelse for nogle år siden fik Hedebocentret til at revurdere sikkerhedsrisikoen, når de kører bil eller laver andre aktiviteter med de unge. Nu er det på dagsordenen på alle personalemøder.

- Ved at vurdere risikoen, kommer vi på forkant. For eksempel havde vi en ung, der var meget sårbar og i risiko for at blive udad reagerende. Nu har vi besluttet, at samtaler med den unge skal holdes et sted, hvor både medarbejder og den unge let kan gå sin vej, siger afdelingsleder Ulla Blok Kristensen.

Uddrag af handleplanen:

Alle situationer med vold, trusler eller nær-ved-hændelser skal registreres på et skema, der drøftes på næste afdelingsmøde. Det behandles desuden af Arbejdsmiljøorganisationen og indberettes evt. til EASY systemet.

- Det er denne kontinuerlige opsamling, der giver os mulighed for at få øje på eventuelle mønstre, siger Ulla Blok Kristensen.

Blandt de øvrige punkter i handleplanen kan nævnes:

  • Den voldsramte får øjeblikkelig støtte af en kollega og skal ikke selv afgøre, hvad der videre skal ske. Kollegaen hjælper blandt andet med at udfylde registreringen og underrette pårørende.
  • Ledelsen skal underrettes senest 24 timer efter hændelsen.
  • Der sættes tid af til at tale situationen igennem med de implicerede medarbejdere.
  • Der holdes kontakt til den voldsramte under efterfølgende sygedage.
  • Ledelsen og den voldsramte vurderer sammen, om der er behov for professionel hjælp.
  • Afdelingsleder tager hændelsen op på et afdelingsmøde, hvor følelser og reaktioner hos medarbejderne synliggøres, og evt. forebyggende tiltag drøftes.
  • Arbejdsmiljøgruppen/Medudvalget analyserer hændelsen og beslutter mere generelle forebyggende foranstaltninger.

 

FOREBYG VOLD PÅ BOTILBUD

Socialstyrelsen har udarbejdet nationale retningslinjer til botilbud samt boformer for hjemløse.

Læs retninglinjerne her

MODTAG NYHEDER FRA VOLD SOM UDTRYKSFORM

voldsomudtryksform.dk kan du finde nyheder om voldsforebyggelse på arbejdspladsen.

Projekt Vold som Udtryksform arbejder med at forebygge vold og trusler på arbejdspladser på primært social- og sundhedsområdet.

Vold som Udtryksform:

  • formidler viden om voldsforebyggelse fra forskning og praksis
  • udvikler metoder og redskaber til at forebygge, håndtere og drage læring af voldsomme episoder
  • understøtter og inspirerer arbejdspladser til at igangsætte, kvalificere og vedligeholde voldsforebyggende arbejde.
  • leverer faglig viden, sparring, rådgivning og inspiration til en række aktører og organisationer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på voldsomudtryksform.dk

GIV VOLDEN EN SKALLE

 

Tre film med vejledning og inspiration til dialogen på en temadag om vold. Fra Videnscenter for Arbejdsmiljø.

 

Læs mere og se videoerne her

Senest revideret den 26. marts 2020