Af Amalie Ebler Blichfeld
Analyseafsnittet på Aarhus Universitetshospital er et stort fælles lokale, hvor de sidder 12 medarbejdere og analysere hjerterytmer. For nogle år siden oplevede afdelingen et stigende støj niveau med afbrydelser, høj snakken og folk kommenterede og blandende sig i andres samtaler. I 2012 blev de en del af projektet ”Forstyr med omtanke” fra Region Midtjylland.
- Vores mål var at reducere afbrydelser, da det kan tage 20 minutter at komme ind i materialet igen samt at få svartiden ned, fortæller Anne Lydolf Clausen afdelingsbioanalytiker fra Aarhus Universitetshospital
Personalegruppen blev inddraget fra starten
TRIO'en (tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder) meldte sig til kurset "Forstyr med omtanke". Det var tre dage fordelt over et par måneder, hvor der mellem hver kursusdag skulle arbejdes "hjemme". På kurset fik de oplæg om forskellige måder at arbejde med forstyrrelser på, af den en eller den anden slags. I de mellemliggende perioder havde de besøg af en konsulent og de arbejdede med forskellige prøvehandlinger.
I den første mellemliggende periode startede de med en brainstorm i personalegruppen med fokus på, hvad en forstyrrelse var for den enkelte medarbejder. Herfra fandt de tre fokusområder, som TRIO ville arbejde videre med og finde metoder for, hvordan man kunne komme i mål.
Der blev udarbejdet et spørgeskema, hvor medarbejderne skulle registrere hver dag i fire uger; om der blev talt gennem rummet, om man blandende sig inden der spurgt om hjælp og omfanget af faglig/ufaglig snak.
Omrokering gav ro i kontoret
Analyseafsnittet fik hjælp fra en konsulent, som så på kontormiljø og observerede, hvor trafikken var størst og mindst i lokalet. Efter at have set på arbejdsgangene, blev der foretaget en omrokering i lokalet, og der blev stilleområde bagerst i lokalet. Nogle af arbejdsfunktionerne blev flyttet, bl.a. blev koordinatoren placeret lige indenfor døren, da der var meget trafik hos denne person.
Billede af arbejdsgangen på Analyseafsnittet før og efter omrokering.
Snakken i krogene forsvandt
Der blev italesat, hvordan medarbejderne kunne sige fra på en positiv måde, hvis folk blandede sig i samtaler eller snakkede høj, hvilket havde en god effekt.
- Alt hvad der foregår i lokalet skal være fagligt. Kaffepauser og den ufaglige snak blev samlet om formiddagen, og der var ingen telefonsamtaler i kaffestuen. Snakken i krogene forsvandt, alle var interesseret i at forbedre arbejdsmiljøet, så alle arbejdede i samme retning. Enkelte dage var der korte tavlemøder med fagligt info, hvis der var noget der hurtigt skulle informeres om, fortæller Anne Lydolf Clausen.
Et fælles projekt – sige fra på en positiv måde
Projektet har været forankret hos medarbejderne, hvilket har haft en stor betydning. Anne Lydolf Clausen fortæller
- Alle kolleger følte at være en del af det. Det har været et godt forløb, hvor man har taget ejerskab.
Evalueringen viste at fokus på støj og forstyrrelse havde haft en virkning, og medarbejderne oplevede mindre støj. Der holdes stadig liv i levereglerne i dag, selvom det er gået 4 år.
- Vi tager det op engang imellem på vores ugentlige morgenmøde, hvis der er nogen, der synes at forstyrrelserne kommer igen, afslutter Anne Lydolf Clausen.