CASE: Dialogværktøj fremmer den svære debat om værdier
Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Dialogværktøjet ”Veje til bæredygtigt arbejdsmiljø” har ændret måden at snakke om arbejdsmiljø på i et af de lokale MED-udvalg (LMU) i Sønderborg Kommune.
”Vi har fået løftet vores snak om arbejdsmiljø fra et konkret niveau om cases og hændelser til en meget mere værdimæssig diskussion om nogle af de emner, som berører os alle på arbejdspladsen. Emner, som det ellers kan være svært at tage hul på, fordi de handler om følelser og holdninger.”
Det fortæller Søren Jensen, der er strategi- og udbudschef i Sønderborg Kommune. Han har ansvaret for 68 medarbejdere og sidder derfor med i LMU.
Bæredygtighed gælder også arbejdsmiljøet
Udvalget består af to chefer, en afdelingsleder, en fra HK, en fra DjØF, en medarbejderrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant. Sidstnævnte er Karen Lise Nyholm Torp, der er analysekonsulent i Intern Revision.
Det var Karen Lise Nyholm Torp, der introducerede dialogværktøjet for LMU. Hun havde hørt om det på et møde for alle kommunens arbejdsmiljørepræsentanter og var hurtig til at skaffe sig et eksemplar.
”I Sønderborg snakker vi meget om bæredygtighed i alle mulige sammenhænge, så det gav mening at snakke om arbejdsmiljø på samme måde. Vi skal jo holde til arbejdet fremadrettet også,” siger hun.
Mere tid til at snakke arbejdsmiljø
Første gang værktøjet var med på LMU’s møde, var der ikke rigtig sat tid af til det, men de andre var med på at prøve det. Anden gang blev der sat en halv time af.
”Normalt bruger vi bare fem minutter til at snakke om arbejdsmiljø i MED-udvalget, men denne gang gik vi over tid og snakkede i tre kvarter,” fortæller Karen Lise Nyholm Torp.
Der er tre emner i dialogværktøjet: Udvikling, rummelighed og fastholdelse. LMU valgte at tage fat om emnet ’fastholdelse’.
En anderledes snak med nye prioriteringer
”Begreberne er anderledes end dem, vi normalt bruger, men gør det noget, at vi snakker om noget nyt? Vi lagde de små brikker ud og tog dem en for en, og så gik det bare helt af sig selv,” fortæller arbejdsmiljørepræsentanten.
”Det overrasker mig, hvor relativt lidt, der skal til for at få hul på de her lidt svære snakke. Det er en sjov lille ramme med et spiltema, som giver anledning til, at alle kan komme ind med hvert sit perspektiv. Det er godt,” siger chefen.
Hver brik har et underemne, der skal vendes og prioriteres med en rating fra 1-5. Det var svært.
”Vi syntes, det hele var vigtigt. Men vi prioriterede alligevel. Og vi endte med at vælge to områder ud, som vi vil ændre på. Vi besluttede at sætte fokus på sundhedstiltag og bruge fem minutter hver dag på bevægelse. Desuden ønskede vi, at der skulle holdes 1-1 møder mellem leder og medarbejder ikke bare i nogle få afdelinger som nu, men alle steder,” siger Karen Lise Nyholm Torp.
Fra dialog til forandring
Det har skabt forandring.
”I starten kom der lidt mere motion, men det holdt desværre ikke så længe. Men jeg kan konstatere, at afdelingslederne er begyndt at holde 1-1 møder,” siger Søren Jensen, der har lederansvar for 68 medarbejdere.
Der er dog andre steder i huset, der ikke er helt så godt med. Men fordi det kommer fra LMU, er der en legitim anledning til at følge op og presse på.
”Det er noget, jeg vil tage op på næste møde med min chef,” siger Karen Lise Nyholm Torp og tilføjer:
”Jeg synes, det er et godt værktøj til at få en anderledes dialog, og det er mit indtryk, at alle synes, det var en god samtale. Vi kommer ind på nogle ting, vi ellers ikke ville drøfte, og det kan måske gøre arbejdsmiljøet endnu bedre.”
Hent og print ’Veje til bæredygtigt arbejdsmiljø’ her.
LMU vil fortsat bruge værktøjet
Karen Lise Nyholm Torp synes MED-udvalget er det mest oplagte sted at bruge dialogværktøjet. Hun arbejder i et team på to, og det er for få, til at det giver mening at bruge det. Og personalemøderne tæller 140 mennesker, og det er for mange, synes hun.
”Det vil gøre det svært at samle op og få noget brugbart ud af det,” vurderer hun.
Til gengæld glæder hun sig til at følge op på LMU’s beslutninger. Nu er der nogle konkrete fokusområder, der skal følges til dørs, og Karen Lise Nyholm Torp er også sikker på, at de vil bruge værktøjet igen.
- Så vil vi nok vælge et af de andre temaer. Man kan ikke nå det hele på en gang, for det vil tage flere timer, og så går luften ud af ballonen, vurderer hun.
Også Søren Jensen ser frem til at spille nogle flere kort i dialogværktøjet.
”Den slags samtaler bliver man aldrig rigtig færdige med at tage,” siger han.